Annonce
Lokalavisen Assens

Rikke leder efter fleksjob: - Jeg har stadig noget at byde ind med

Rikke Lenskjold Riis fik en lidt skæv start på jobcentret, men siden har hun været godt tilfreds med den behanling, hun har fået af både sin beskæftigelsesrådgiver og sin fastholdelseskonsulent. Hun har nu fået tilkendt et fleksjob. Foto: Jobcenter Assens
52-årige Rikke Lenskjold Riis fra Assens har psoriasisgigt. Men hun har stadig mod på at komme ud på arbejdsmarkedet og leder lige nu efter et fleksjob på syv og en halv time om ugen.
Annonce

Assens: Da Rikke Lenskjold Riis fra Assens begyndte at få smerter, tænkte hun, at det bare skulle arbejdes væk.

Det var først, da hendes mand sendte hende til lægen, at hun blev udredt for den psoriasisgigt, der giver hende konstante smerter i fortrinsvist fingre, skuldre, hofter og fodled.

Efter et afklaringsforløb var Jobcenter Assens egentlig klar til at indstille Rikke til førtidspension, men hun bad om et fleksjob i stedet.

- Fleksjobbet betyder utrolig meget for mig. Jeg er kun 52 år, og jeg vil stadig gerne være en del af fællesskabet på en arbejdsplads, fortæller Rikke Lenskjold Riis.

Hun håber snart at finde en arbejdsplads, der kan gøre gavn af 34 års erfaringer i syv og en halv time om ugen.

Rikke Lenskjold Riis er uddannet sosu-assistent og har arbejdet med mennesker helt sit arbejdsliv. Efter 18 år på OUH’s traumeafdeling mente hun, at det var tiden til et karriereskifte, og hun fik job ved Assens Kommunes hjemmepleje.

- Det var en ny og spændende måde at arbejde på, men jeg begyndte at få nogle tegn på, at noget ikke var helt godt. Som udekørende stiger man en del ind og ud af bilen, og jeg fik rigtig ondt i hofterne. Det skal nok bare arbejdes væk, tænkte jeg, så jeg blev ved, men til sidst var jeg så ødelagt af smerter, at min mand sendte mig til lægen, der hurtigt sendte mig videre til reumatologisk afdeling, fortæller Rikke Lenskjold Riis.

Annonce

Psoriasisgigt

På OUH fandt man hurtigt ud af, Rikke Lenskjold Riis havde gigt, men ikke hvilken slags. Derfor fulgte der en lang periode, hvor skiftende læger nærmest afprøvede forskellig medicin i blinde.

Efter en lang snak med en sygeplejerske fik Rikke Lenskjold Riis tilknyttet en fast læge, der kunne give hende diagnosen psoriasisgigt. Det var ugen før, hun fyldte 50 år, så det var ikke helt den fødselsdagsgave, hun havde ønsket sig.

- Gigten og forløbet på reumatologisk medførte både fuldtids- og deltidssygemeldinger og andet sygefravær på arbejdet, og det var slet ikke holdbart, forklarer Rikke Lenskjold Riis.


Nu skal jeg bare lige finde jobbet. Jeg har haft gang i mit netværk og har nogle rigtig gode ideer til at få min erfaring og kompetencer sat i spil

Rikke Lenskjold Friis


Jobcentret arrangerede en rundbordssamtale med en fastholdelseskonsulent, som hun ikke rigtig klikkede med, en beskæftigelsesrådgiver, hun ikke havde mødt, sin tillidsrepræsentant, sin chef, og så havde hun sin mand med som bisidder og ekstra ører.

- Jeg oplevede, at mødet ikke kom nogen vegne, før min mand sagde: "Rikke bliver afskediget, får et fleksjob eller en førtidspension, så hvor skal vi hen? Jeg lærte heldigvis min beskæftigelsesrådgiver rigtig godt at kende efterfølgende og fik en ny fastholdelseskonsulent, og de var virkelig gode, fortæller Rikke Lenskjold Riis.

Annonce

Nedværdigende at skulle fortælle alt det, man ikke kan

Rikke Lenskjold Riis blev afskediget kort efter rundbordssamtalen, og hendes opsigelsesperiode blev nu brugt til at få en afklaring på hendes situation. Hun fik hver uge besøg af en  beskæftigelsesrådgiver, og Rikke Lenskjold Riis gik i gang med at lave et skema over sit døgn for at afklare, hvor meget hun kunne klare, og hvad der gjorde hende træt og gav hende smerter.

Efter nogen tid blev Rikke Lenskjold Riis kontakt af sin beskæftigelsesrådgiver, der kunne fortælle hende, at hun nu blev vurderet som værende langtidssygemeldt, og derfor skulle skifte rådgiver.

- Jeg brød helt sammen. Det kan I ikke byde mig, sagde jeg til hende. Jeg er et positivt menneske, har altid klaret mig selv, og vågner med koppen halvt fuld og tænker på de gode ting. Det er hårdt at erkende at kroppen ikke vil være med mere, når psyken stadig gerne vil og vildt deprimerende og nedværdigende at skulle fortælle igen og igen, hvad man ikke kan, når jeg hellere vil fokusere på, hvad jeg kan. Heldigvis hørte hun mig, og vi fortsatte samarbejdet, beretter Rikke Lenskjold Riis.

- Jeg brød helt sammen. Det kan I ikke byde mig, sagde jeg til hende. Jeg er et positivt menneske, har altid klaret mig selv, og vågner med koppen halvt fuld og tænker på de gode ting. Det er hårdt, at erkende at kroppen ikke vil være med mere, når psyken stadig gerne vil og vildt deprimerende og nedværdigende at skulle fortælle igen og igen, hvad man ikke kan, når jeg hellere vil fokusere på, hvad jeg kan. Heldigvis hørte fastholdelseskonsulenten mig, og vi fortsatte samarbejdet, beretter Rikke Lenskjold Riis.

Gennem afklaringen kom man frem til, at Rikke Lenskjold Riis kunne holde til at arbejde syv og en halv time om ugen med 50 procents effektivitet og under forskellige skånehensyn, og efter eget ønske fik hun bevilget et fleksjob.

- Nu skal jeg bare lige finde jobbet. Jeg har haft gang i mit netværk og har nogle rigtig gode ideer til at få min erfaring og kompetencer sat i spil. Det skal helst være et job i Assens, så jeg ikke skal bruge for mange ressourcer på transport. Fleksjobbet betyder så meget for mig, for jeg har arbejdet hele mit liv, og jeg er slet ikke færdig med et byde ind med det, jeg kan. Jeg har aldrig prøvet at gå hjemme før nu, og jeg er slet ikke vild med det, siger en fortrøstningsfuld  Rikke Lenskjold Riis.

Artiklen er blevet til i et samarbejde med Jobcenter Assens og Lokalavisen Assens

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce