Annonce
Lokalavisen Assens

Sarah tog fra New Zealand til Assens

Sarah Mountain. Foto: Martin Kloster
Annonce

Assens: Det er ganske normalt at hedde Berg eller Bjerg i Danmark, men det er ualmindeligt at hedde Mountain til efternavn efter danske standarder.

Men det gør 28-årige Sarah Mountain, der har startet et nyt funktionelt træningscenter med sin kæreste Claes Eriksen i Assens. At hun hedder Mountain til efternavn skyldes, at hun er født i New Zealand.

- Jeg er født i New Zealand. Så flyttede jeg til Danmark, da jeg var syv år. Jeg er både dansk og new zealandsk statsborger. Min mor er dansker og min far new zealænder, siger Sarah Mountain, som også hedder Muggi til mellemnavn.


Planen er, at vi skal plante os i Assens.

Sarah Mountain.


Hun har stadig en masse rødder omme på den anden side af jordkloden. Hendes fars familie bor stadig down under - eller skulle vi sige: Mere down under end Australien, thi New Zealand ligger immervæk et godt stykke fra Australien lidt mod sydøst.

Annonce

På vej til Assens

P.t. bor Sarah Mountain i Aarhus, men har købt hus i Nygade i Assens med kæresten. De er ved at gøre det klar til at flytte ind.

- Planen er, at vi skal plante os i Assens, siger Sarah Mountain.

Skal hun sammenligne sine to hjemlande, siger hun med tanke om sit fødeland:

- New Zealand er efter min mening meget mere afslappet. Jeg føler ikke, at nogen ser dårligt til hinanden. De er meget hjælpsomme. De har ben i næsen og ved, hvad de vil, siger hun om "kiwierne", som new zealændere populært kaldes.

I januar, lige før corona-udbruddet tog til, nåede hun at holde en lang ferie med Claes Eriksen i New Zealand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce