Annonce
Lokalavisen Assens

Send til os: Marianne efterlyser fotos af smukke blomster, der pryder byerne

Blomsterpryd i Østergade, Assens. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce

Assens: De er høje og ranke. Og så er de tilmed også røde og flotte.

Læseren Marianne Hansen fra Assens har bemærket, at Østergade i Assens for tiden er beriget med en række flotte blomster-installationer. Det gælder fra rundkørslen og hele vejen ned ad gaden.

Hun har sendt følgende indlæg til avisen:

"Når man for tiden bevæger sig ned ad Østergade i Assens, kan man fryde sig over de mange smukke blomsterkummer og ved rundkørslen en overdådighed af flotte røde blomster. Kører man ad Søndre Ringvej, er rabatterne smukke staudebede. Hvordan ser der ud i kommunens andre byer", spørger hun.

Det vil Lokalavisen Assens gerne hjælpe hende med at opklare, men vi har brug for læsernes hjælp.

Derfor: Hvis du lægger inde med et foto af nogle flotte blomsterudsmykninger på gader og stræder, så tøv ikke med at sende det til os.

Vi bringer dem efterfølgende i det omfang, spaltepladsen tillader det, så vi kan få dokumenteret det smykke syn, inden efteråret snart kommer og spolerer det.

Du kan sende billederne til adressen: redaktion@laa.dk

Blomsterpryd i Østergade, Assens. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce