Annonce
Lokalavisen Assens

Skoleleder i orkanens øje: - Jeg melder mig gerne til tjeneste, fordi alle skal bidrage

Skoleleder ved Peter Willemoesskolen i Assens Thomas Lykkegaard Pedersen har sat sig i spidsen for en task force, der skal hjælpe med at bringe byens corona-smittetal ned. Foto: Signe Andersen
Det faldt Thomas Lykkegaard Pedersen, skoleleder på Peter Willemoesskolen, helt naturligt at stå i spidsen for en indsatsgruppe, da Assens Sogn lukkede på grund af Covid-19.

Assens: Hvis Thomas Lykkegaard Pedersen, skoleleder ved Peter Willemoesskolen, havde troet, at han kunne fejre sine første seks måneder i jobbet med morgenrundstykker i kollegaernes selskab og fællessang i aulaen, tog han gevaldigt fejl.

Fremfor en rolig opstart med alt som det sædvanlige, har omstændighederne budt på hektisk omvæltning af den gængse skoledag og senest på et coronasmitteudbrud omkring Peter Willemoesskolen, der har placeret Thomas Lykkegaard Pedersen i sin karrieres hidtil største turbulens.

-Det har bare været sådan ’dam-dam-dam’, siger skolelederen, mens han slår hånden i bordpladen foran sig for at markere frekvensen, med hvilken udfordringerne er rullet ind i den seneste tid.

Annonce

En af de største opgaver, der er landet på hans bord, er håndteringen af den smittestigning, som for to uger siden lukkede hele Assens Sogn ned. På besøg kom ”de blå veste”, som Thomas Lykkegaard Pedersen med et lille smil omtaler smitteeksperterne fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og skolelederen selv blev hurtigt centrum for begivenhederne:

-Jeg har været i løbende kontakt med kommunens krisestyringsgruppe og med folk fra forskellige andre instanser, og der var flere, der opfordrede mig til at stå i spidsen for en indsatsgruppe, fortæller Thomas Lykkegaard Pedersen og tilføjer:

-Jeg er sådan indrettet, at så melder jeg mig gerne til tjeneste, fordi alle skal bidrage. Så jeg siger ja, hopper om bord i det, og så tager det fart.

Fra dør til dør

Indsatsgruppen – en taskforce, der har til formål at koordinere den forebyggende smitteindsats i kommunen – får hastigt sat gang i flere initiativer. Blandt andet organiserer gruppen, at både lærergrupper og pædagoger fra børnehaven traver byen rundt, fra dør til dør, bevæbnet med informationsmateriale og en god portion tid til samtaler om selvisolation, test og afstandskrav.


Jeg er jo problemknuseren.

Thomas Lykkegaard Pedersen, skoleleder


Og i spidsen for det hele finder man altså Thomas Lykkegaard Pedersen; både fordi – mener han – at han var det oplagte bud på en koordinator i situationen, men også fordi, det er sådan, hans selvforståelse altid har taget sig ud:

-Jeg er jo problemknuseren, indrømmer han og fortsætter:

-Det må da gerne være sådan, at den indsats, jeg har gjort, har været med til at bidrage til det (at nedbringe coronasmitten, red.). På den måde er der jo også noget stolthed i det for mig.

At være ham, der altid er klar til at pulverisere problemerne, kan til tider kræve mere energi, end han troede, det ville, da han først gik til opgaven:

- Som leder af indsatsgruppen har jeg blandt andet været overraskende meget i pressevælten. Det havde jeg slet ikke regnet med, og det har jeg brugt meget tid og energi på. Når DR P4 for eksempel ringer om morgenen, efter man lige er trådt ud af badet, og man hurtigt skal samle sig om at formulere sig rigtigt, fortæller skolelederen.

Annonce

Dygtige personaler

En konsekvens af de mange nye opgaver i indsatsgruppen har uundgåeligt været færre timer til rådighed i rollen som skoleleder, erkender Thomas Lykkegaard Pedersen:

-Det er klart, at skolelederopgaverne, det uddannelsesfaglige, har været sat lidt på standby. Heldigvis synes jeg, jeg er god til at inddrage medarbejderne. Og jeg har dygtige personaler, der kan tage over i en tid som denne.

Forrige fredag gik en taskforce-gruppe fra Peter Willemoesskolen bestående af de to folkeskolelærere, Marlene Nielsen (t.h) og Heidi Jensen (i midten) på gaden i Assens for at banke på hos nogle af de elever fra Peter Willemoesskolen, som er smittet med covid-19. Pædagogmedhjælper Busha Alawaja var med som tolk. Arkivfoto: Sandra Goldek

Med den nylige ophævelse af sognets nedlukning kan skolelederen igen fokusere på det, der i første omgang fik ham til at søge jobbet på Peter Willemoesskolen: Eleverne.

-Der er jo også nok at se til med genåbning og digital undervisning; det er jo noget, vi skal have til at fungere hver dag, pointerer han.

Thomas Lykkegaard Pedersen

Født i Odense i 1970, opvokset i Skamby på Nordfyn.

Er oprindelig uddannet sportsrådgiver i Intersport og har taget en livredderuddannelse på idrætshøjskole. Er nu skoleleder på Peter Willemoesskolen i Assens.

Uddannet lærer på Skårup Seminarium med linjefag i matematik og biologi.

Har gennem de seneste to år været ansat som viceskoleleder på Vissenbjerg Skole.

Bor i Aarup med sin hustru. Sammen har de fire børn.

Er med egne ord 'lystfisker af hjerte', især indenfor disciplinen fluefiskeri. I ny og næ går han også på jagt.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Velfærd skaber grundlag for bedre bosætning

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Skal du have børnene med til "Midt om natten"?

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ny friskole starter i Jordløse: - Vi vil gerne tænke skolen forfra

Lokalavisen Assens

Spil under åben himmel

Lokalavisen Assens

Syng Sammen til aftenklokken

Lokalavisen Assens

EM i fodbold i Landsbyens Hus

Lokalavisen Assens

Sport uden sved på panden

Lokalavisen Assens

27-årig alenemor kom i mål: Endelig student!

Lokalavisen Assens

Assens bliver 500 år i 2024: Politikerne vil skyde 500.000 kr. af på stor folkefest

Lokalavisen Assens

Vil du kaste lys og lyd over "Midt om Natten"?

Lokalavisen Assens

Ny legeplads til en million skal være samlingssted for hele Vissenbjerg

Lokalavisen Assens

Jans sjældne Pickup og 100 andre veteranbiler kommer til træf

Lokalavisen Assens

Se EM i fodbold i Landsbyens Hus i Jordløse

Lokalavisen Assens

Stor check til ungdomsspillere

Lokalavisen Assens

Da brugsen lukkede, trådte familie sammen: Nu får landsby sit eget kulturhus

Lokalavisen Assens

Blædel og Nordbo slår borgerne i Tommerup ihjel: Nu leder de efter flere gerningssteder

Lokalavisen Assens

Flere uddannelser til Glamsbjerg

Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Ingen har monopol på børnene

Lokalavisen Assens

Arena fejret i smeltende varme

Lokalavisen Assens

Vindmølle brudt i brand: Røgen kan ses flere kilometer væk

Lokalavisen Assens

Forfatter besøger boghandel

Erhverv

24-årige Nadja bestyrer Normals nye sommerbutik midt i eksamensræset: - Ja, jeg har haft travlt

Annonce