Annonce
Lokalavisen Assens

Slut med øltørke på irsk pub i Assens: Betina gør klar til at åbne på onsdag

Betina Hyldeborg pudser vinduerne på værtshuset O'Neill's, så alt er klar til genåbningen på onsdag. Foto: Søren Plovgaard
På pubben O'Neill's i Assens har Dean Coles og Betina Hyldeborg brugt de sidste uger på at gøre værtshuset klar til genåbningen.

Assens: Så er det lige før, det sker.

På onsdag er der igen mulighed for at få en tår over tørsten på et værthus efter fire måneders tørke.

På den irske pub O'Neill's i Østergade i Assens har indehaver Dean Coles og Betina Hyldeborg brugt de seneste uger på at gøre klar til genåbningen af det populære vandingsted ved Torvet i Assens.

Annonce

Møblerne har fået en tur, toiletterne har fået en frisk omgang maling, og parret har ordnet og istandsat en lange række småting, der trængte til en kærlig hånd, siden man lukkede ned onsdag den 17. december sidste år. Også i foråret sidste år måtte O'Neill's holde lukket i 10 uger som følge af coronarestriktionerne.

Banken må vente

Betina Hyldeborg fortæller, at O'Neill's slår døren op til gæsterne på onsdag klokken 12, og hun har en forventning om, at der ikke går længe, inden de første gæster træder indenfor på værtshuset.

Dean Coles ejer både værtshuset O'Neill's og Café Banken. Nu kan han i første omgang se frem til at åbne værtshuset på onsdag, mens der går et par uger mere, før Banken åbner dørene for gæsterne. Foto: Søren Plovgaard

O'Neill's kan lukke 48 gæster ind, og der må højst være 10 personer samlet på et sted ad gangen, forklarer Betina Hyldborg.

Værtshuset O'Neill's ligger i denne ejendom i Østergade 11 i Assens. Ejendommen, der regnes for en af de ældste i den vestfynske købstad - måske den ældste - er opført i 1550. Foto: Søren Plovgaard

Parret driver også spise- og caféstedet Banken på den modsatte side af Østergade i Assens, og her er der lidt længere udsigter til en åbning.

- Jeg håber, at vi kan åbne Banken i begyndelsen af maj, men jeg tør ikke gætte på præcis, hvornår det bliver, siger Dean Coles, der fornylig fik tilkendt dansk statsborgerskab efter mange års ophold i Danmark.

En af de aktuelle udfordringer Dean Coles står med er rekruttering af serveringspersonale. Flere af hans tidligere ansatte har serveringsjob andre steder end i Banken, og hans faste personale i køkkenet har været sendt hjem med lønkompensation.


Jeg håber, at vi kan åbne Banken i begyndelsen af maj, men jeg tør ikke gætte på præcis, hvornår det bliver

Dean Coles, indehaver af Banken og O'Neill's


Snart løber ølhanerne igen på pubben O'Neill's, hvor der lige nu gøres hovedrent. Foto: Søren Plovgaard
Hvad gør man ikke for, at gæsterne skal føle sig velkommen tilbage? Betina Hyldeborg i rollen som vinduespudser på pubben O'Neill´s. Foto: Søren Plovgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Tyv klatrede op ad lygtepæl i kolonihave: - Det må være ærgerligt at aflevere en Mors Dag-gave, der er stjålet ...

Lokalavisen Assens

93-årige 'Mor Karen' blev overrasket med stor buket på Mors Dag: - Hun er mor til syv, bedstemor til 18 og oldemor til 21

Lokalavisen Assens

Heidi var tæt på at gå ned med stress igen: Nu vil hun hjælpe tidligere stressramte med at tage styringen i eget liv

Annonce