Annonce
Lokalavisen Assens

Sluttede med et brag: Restriktioner får Helnæs Kro til at lukke før tid

Helnæs Kro lukker ned for sæsonen med et brag. Arkivfoto: Andreas Bastiansen.
Afbestillinger og udsigt til færre gæster end sædvanligt får ægteparret bag Helnæs Kro til at drosle ned.
Annonce

Helnæs: Ægteparret Tommy og Tina Broberg har taget konsekvensen af restriktioner som følge af corona-situationen. Det betyder, at sidste åbningsdag på Helnæs Kro i denne sæson var søndag 25. oktober.

Normalt lukker kroen weekenden inden juleaften, men aflysninger og en generel usikker fremtid får folkene bag til at drosle ned.

- Der plejer heller ikke at ske så meget de sidste par uger op til jul, fortæller Tommy Broberg.

Helnæs Kro havde forinden annonceret den tidlige sæsonafslutning, og det har fået ordrebogen til at blive fyldt godt op de sidste dage.

- Alle mente måske, at de skulle en tur forbi, når det var sidste weekend, bemærker Tommy Broberg.

Han nikker ja til, at Helnæs Kro i det hele taget lukker med et brag.

- Vi har faktisk haft en rigtig god sommer, og efter vi har besluttet os for at lukke ned, så har der været helt godt besøgt, nævner han.

- Jeg vil skyde på, at vi har haft 2000 besøgende mere over de 20 uger, mens vi har haft åbent, indskyder indehaveren.

Annonce

En god sommer

Det giver i gennemsnit 100 flere gæster om ugen end normalt, så der har været rygende travlt på kroen i de naturskønne omgivelser. Helnæs har været et trækplaster på turister i løbet af sommeren. Det har også smittet af på kroen, mener Tommy Broberg.

- Vi har haft en rigtig god sommer, og det har hjulpet meget på den dårlige opstart, siger indehaveren, der kalder det den helt rigtige beslutning at skrue ned for aktivitetsniveauet nu, når man kan ane en nedgang i omsætningen de kommende uger.

- Vi har efterhånden været her i nogle år og har styr på vores udgifter.  Så er det måske bedre at lukke ned for at kunne styre vores udgifter fremfor at have åbent for et lille antal gæster, hvor det kan være for dyrt, mener Tommy Broberg.


Vi har efterhånden været her i nogle år og har styr på vores udgifter.  Så er det måske bedre at lukke ned for at kunne styre vores udgifter fremfor at have åbent for et lille antal gæster, hvor det kan være for dyrt at holde åbent

Tommy Broberg


Han understreger, at Helnæs Kro holder fast i allerede planlagte arrangementer i oktober og november, såfremt det er muligt i forhold til restriktioner. Kroen kan også tage selskaber ind ved henvendelse.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Se fanbrevet til brygmesteren i Assens: - Efter en halv porter begynder jeg at nynne - efter en hel er verden smukkere...

Annonce