Annonce
Lokalavisen Assens

Solen skinnede på hele Tommerups fødselar

Flere hundrede gæster var med til at fejre Overmarksgårdens fødselsdag med sang, bål, kage, fadøl og saftevand. Foto: Kim Rune
Overmarksgården fejrede lørdag 25 års jubilæum sammen med flere hundrede gæster, som udvekslede minder om årene i gårdbørnehavn og -vuggestuen.
Annonce

Tommerup: Flere hundrede nuværende og tidligere brugere af Overmarksgården valfartede lørdag til gårdbørnehaven og -vuggestuen for at fejre, at den har eksisteret i 25 år. Da den startede i tre hestebokse på en nedlagt gård i 1994, var det med store drømme om børne- og udeliv.

Lørdag viste det store opbud med så stor tydelighed, som var det snittet ind i barken på et af de frugttræer, der blev plantet i 1994 og nu udgør en lille plantage, at Overmarksgården ikke blot er for de børn, der går i institutionen. Den er en integreret del af lokalsamfundet i Tommerup.

Gamle venner mødtes og udvekslede minder fra tiden 'på gården'. Blandt andre Helle Margrethe Boesen, hvis tvillingedøtre, Justine og Therese, som i dag er 24 år, har gået i børnehaven.

- Det kan næsten ikke beskrives, hvor godt et sted, det er. Børnene har haft det bedste børneliv her. De kan stadig huske det, især dyrene, og de weekender, hvor vi skulle passe dyr, fortæller Helle Margrethe Boesen.

Hanne Enegaard, som startede Overmarksgården i tre kalvebåse i 1994, og siden stod i spidsen for at udvikle den til en pædagogisk supertanker med både børnehave og vuggestue, deltog også i jubilæet. I 2019 har hun valgt at gå på pension efter 25 år som leder af institutionen. Foto: Kim Rune
Annonce

Særlig hilsen til leder i 25 år

I dag er Overmarksgården en nybygget institution med eget orangeri og plads til 125 børnehavebørn og 30 børn i vuggestuen. Der er stadig grise, får, høns, kaniner og kat. Og risiko for hudafskrabninger, mudrede gummistøvler og røde kinder.

Overmarksgårdens konstituerede leder, Lisbeth Wehner Rasmussen, sendte i sin jubilæumstale en særlig hilsen til Hanne Enegaard, som startede Overmarksgården i 1994 og har valgt at gå på pension i 2019.

- Det er særligt for Overmarksgården, at man har haft den samme kaptajn i 25 år. Med Hanne bag roret har alle kunnet forvisse sig om, at omdrejningspunktet var det gode børneliv, sagde Lisbeth Wehner Rasmussen.

I en natur- og gårdbørnehave er gæsterne naturligvis selv med til at lave fødselsdagsmad over bål. Gæsterne kunne både lave pandekager og snobrød. Foto: Kim Rune
Cecile Mølgaard Bærentsen, her med fireårige Madeleine på armen, er opvokset i Tommerup, men nåede ikke selv at være barn af Overmarksgården. Det gør til gengæld både Madeleine og lillebror Elias, som går i vuggestue. - Det er en fantastisk institution, understreger Cecilie Mølgaard Bærentsen. Foto: Kim Rune
Kristina Milling, forælder på Overmarksgården, har stået for indsamling af pengebidrag fra forældrene til en fødselsdagsgave til institutionen; en stor udsmykning på væggen i Overmarksgårdens pejsestue lavet af de lokale kunstnere Lisbeth Euginie Christensen og Lisbeth Kring Jensen. Der er samlet omkring 5000 kroner ind blandt forældrene, fortæller Kristina Milling, som har to børn på Overmarksgården; Magne og Hilda. Foto: Kim Rune
Dannebrog blev i dagens løb skiftet ud med Friluftsrådets grønne flag, som Overmarksgården har fået for sit arbejde med udeliv og en grønnere hverdag. Borgmester Søren Steen Andersen og konstitueret leder Lisbeth Wehner Rasmussen hejser flaget. Foto: Kim Rune
Mange af de ansatte havde inviteret familien med til fødselsdag. Annette Lambertsen til højre i billedet, som arbejder i køkkenet, havde blandt andre sit barnebarn Lillie Halsgård med. Foto: Kim Rune
Fra venstre: Institutionens første bestyrelsesformand Karen Tarp, borgmester Søren Steen Andersen og konstitueret leder Lisbeth Wehner Rasmussen.Foto: Kim Rune
Selvom det var varmt om bålet på den hede solskinsdag, var der mange, der gene ville bage snobrød over gløderne. Foto: Kim Rune
Overmarksgården har en kostpolitik, hvor sukker begrænses, men ingen regler uden undtagelser, for til en fødselsdag må der ikke mangle kage. Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Lisbeth Wehner Rasmussen, konstitueret leder af Overmarksgården. Foto: Kim Rune
Karen Tarp var Overmarksgårdens første bestyrelsesformand. Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Borgmester Søren Steen Andersen holdt tale i anledning af Overmarksgårdens fødselsdag. Han bor i Tommerup, og hans yngste datter, Lise, har gået i institutionen .Foto: Kim Rune
Hanne Enegaard, leder af Overmarksgården i 25 år. Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Gårdinstitutionen Overmarksgården holder 25 års jubilæum og det blev fejret med et åbent hus.Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce