Som nyuddannet lærer sad Poul-Erik på denne bænk og tænkte 'hvad mon det her bliver til?': 46 år senere kan han svare sit yngre jeg

En solskinsdag i 1975, da Poul-Erik Svendsen netop var blevet ansat som lærer på Aarupskolen, slog han sig ned på en bænk i skolegården.

Han var nyuddannet og langhåret dengang. Mere langhåret end nu, hvor hans hår ikke har set en saks, siden frisørerne blev lukket ned i december på grund af covid-19.

- Jeg kan huske, at jeg satte mig på bænken og tænkte "hvad mon det her bliver til", fortæller Poul-Erik Svendsen, som nu sidder på selv samme bænk og kan svare på sit 46 år yngre jegs spørgsmål.

1. april går han på pension og kan se tilbage på et arbejdsliv, hvor han slutter på toppen - som skoleleder på en af Assens Kommunes største skoler. Det var, hvad det blev til.

- For mig har det altid været en fornøjelse. Jeg har aldrig været sur over at gå på arbejde, siger Poul-Erik Svendsen, som, da han blev uddannet fra seminariet i Tønder i 1975, havde tre jobtilbud på hånden.

Han valgte Aarupskolen, fordi daværende Aarup Kommune tilbød en tjenestebolig i form af et parcelhus til Poul-Erik og Inge, som han mødte på seminariet og stiftede familie med.

- Vi kunne rykke direkte fra eget værelse til parcelhus, husker han.

I 1975 var der stærke strømninger i skoleverdenen, der bevægede sig fra det autoritære skolesystem til en form, hvor elever var på fornavn med deres lærer og blev behandlet med mere respekt.

Det har været kendetegnende for Poul-Erik Svendsens virke på Aarupskolen, at han altid har forsøgt at være i øjenhøjde med både elever, personale og forældre.

Han er trådt til i skolepatruljen, når der var et hul i vagtplanen, og hver morgen har han gået en runde på skolen for at "holde øje", som han kalder det, og for at snakke med eleverne.

- Nogle gange hører man voksne sige om andre voksne, at de opfører sig som i en børnehave eller som børn. Jeg hader sætningen, og de aner ikke, hvad de taler om. Børn og unge er i almindelighed åbne, sociale og disciplinerede. Nogle gange skal de guides, men det er de voksne, der tit kan lære noget af børns måde at være sammen med andre på, lyder det fra skolelederen.

Mange episoder har brændt sig fast i hukommelsen. Som da en lastbil i 2007 kørte ind i en skolebus på vej til Aarupskolen, og 10 børn og tre voksne kom til skade. Heldigvis omkom ingen.

Eller som i 1990'erne, da Aarup Kommunes borgmester, Gunner Lund, tog med Poul-Erik Svendsen til Odense for at købe skolens første computer og gav en kommunal øl på Blommenslyst Kro, fordi det var så skelsættende. I dag har Aarupskolen 700 computere.

Men det er hverdagen på skolen, Poul-Erik Svendsen vil se tilbage på, når han ikke længere har sin daglige gang på Aarupskolen.

En hverdag, som blev vendt på vrangen i 2020, da coronavirus betød, at skoler måtte lukkes og elever undervises via en skærm. En hverdag, hvor skolelederen ikke længere kunne hilse på alle klasser, når han gik rundt på skolen for at "holde øje".

- Vi har taget tigerspring digitalt, men vi har også fundet ud af, hvor vigtigt det er at være sammen, siger Poul-Erik Svendsen, som med udrulningen af vacciner mod covid-19 både tror og håber, at situationen er under kontrol.

- Så var det mig, der tog covid-vagten, og det var da et eller andet sted irriterende, at det blev sådan, men det blev også en udfordring, man skulle lykkes med. Nu kommer der en ny (skoleleder, red.), som forhåbentlig ikke skal tage alle de opbrud og afbræk, lyder det.

Når Poul-Erik Svendsen tømmer sit kontor, ryger der både fællesbilleder af personalet på Aarupskolen, en gylden gummistøvle, som han engang vandt i støvlekast, nogle Bob Dylan-plakater, der har prydet skolelederkontoret og talrige samlerobjekter i form af små tegneseriefigurer i flyttekassen.

Foruden minder fra de 46 år, der er gået, siden han sad på bænken i Aarupskolens skolegård og spekulerede over, hvad fremtiden ville bringe.