Annonce
Lokalavisen Assens

Sommerkoncert i (Tobaks)gården med Go Go Berlin

Go Go Berlin giver udendørskoncert i Tobaksgaarden i Assens lørdag den 4. juli. Pr-foto
Annonce

Assens: Tobaksgaarden har planlagt 14 udendørskoncerter hen over sommeren - og den første finder sted lørdag den 4. april.

Det er det alternative danske rockband Go Go Berlin, der går på scenen. Bandet har på kort tid taget verden med storm og skabt en succes, som kun de færreste tør drømme om.

Go Go Berlin er på turnéen Transformed - en ny udgave, hvor bandet fordyber sig i det elektroniske univers og lader sig inspirere af kunstnere som Sebastian, Soulwax, Justice, Air og Daft Punk.

Bandet har lavet nye fortolkninger og remixes af sange fra deres første plader og deres seneste album The O.C.E.A.N fremført live i en ny konstellation. Det er en legeplads, hvor alle musikalske regler er fjernet, naturligvis mixet med Go Go Berlins umiskendelige lyd og stærke vokal.

I forbindelse med afviklingen af sommerkoncertrækken oplyser Tobaksgaarden, at man følger  myndighedernes anvisninger for at skabe trygge koncertoplevelser. Af samme grund sælges der kun et begrænset antal billetter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce