Annonce
Lokalavisen Assens

Spingsteen-tribute: The Boss i Assens Bowlingcenter

The Boss spiller Bruce Springsteen i Assens Bowlingcenter på lørdag. Pr-foto
Annonce

Assens: Så er der snart igen levende musik i Assens Bowlingcenter.

Lørdag den 24. oktober spiller Bruce Springsteen-kopibandet The Boss - Tribute til Springsteen.

Det siges, at man ikke kan bruge talemåden ”vogt dem for efterligninger” om bandet, for det er som at være til koncert med ”The Boss” himself.

The Boss bestræber sig på at levere et så autentisk og gennemarbejdet musikalsk Springsteen-show som overhovedet muligt med den glæde, energi og entusiasme, som kendetegner enhver Springsteen-koncert.

Mest af alt giver The Boss folk en oplevelse og et genhør med Springsteens univers – det brede musikalske udtryk, fra den hårde rock til de mere bløde ballader, hvor teksternes omdrejningspunkt er hverdagslivet og et brændende socialt engagement.

Koncerten med The Boss begynder klokken 21, men der er mulighed for at spise inden The Boss går på scenen.

Spisning begynder klokken 19, og samlet pris for musik og spisning er 349 kroner. Ønsker man blot at overvære koncerten, koster det 200 kroner. /SP

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Se fanbrevet til brygmesteren i Assens: - Efter en halv porter begynder jeg at nynne - efter en hel er verden smukkere...

Annonce