Annonce
Lokalavisen Assens

Største sponsorat nogensinde: Spar rejser 40.000 kroner til Røverfesten

Købmand Morten Andersen fra Spar i Vissenbjerg (th.) er glad for at kunne overrække formanden for Røverfesten (tv.) et sponsorat på 40.000 kroner til festen i 2021. Privatfoto
Røverfesten i Vissenbjerg er aflyst i år, men den kommer stærkt igen i 2021 i uge 31 takket være økonomiske støtte fra Spar-købmanden Morten Andersen.
Annonce

Vissenbjerg: I april måtte initiativtagerne bag Røverfesten i Vissenbjerg noget slukøret aflyses arrangementet grundet udbruddet af covid-19.

Til lokalavisen fortalte de, at man gik glip af et overskud på mindst 100.000 kroner til Vissenbjerg Gymnastik- og Idrætsforening (VGIF) samt Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter.

Nu er humøret vendt på en tallerken, trods røverfesten stadig ikke står til at redde i år på grund af coronarestriktioner.

For den lokale Spar-købmand Morten Andersen har rejst det største beløb nogensinde til festen på 40.000 kroner fra KFI Erhvervsdrivende Fond. Tidligere har han sponsoreret 20.000 kroner gennem fonden.

- Vi vil gerne støtte op om det lokale. Det gør vi med røverfesten, der udspringer af idrætsklubberne, som vores vores ansatte og kunder bruger. Vi vil gerne være en af de lokale spillere i bybilledet, siger købmanden.

Det er også noget af det, som gør Spar-butikken lidt anderledes, understreger Morten Andersen:

- Nogle af de penge, som de lægger ved os, vil vi gerne have ud i lokalsamfundet igen, så byen og området består.

Annonce

Glad røverfest-bestyrelse

Ikke kun den lokale Spar-købmand trækker på smilebåndet over sponsoratet. Det gør Røverfestens formand, Allan Nielsen, også:

- Vi er sindssyg glade for at vores lokale Spar har valgt at støtte Røverfesten med så stort et beløb.

Bestyrelsesmedlem Henrik Kirk kan fortælle, at de havde overvejet at afholde et mindre arrangement for pengene i år, men har valgt at droppe det og bruge sponsoratet i 2021:

- Måske kommer vi til at mangle sponsorer, fordi deres omsætning har været dårlig i år. Så de 40.000 falder på et tørt sted.

Nu er de i gang med at planlægge program og pladsen, og Henrik Kirk kan løfte sløret for, at De Glade Sømænd allerede er booket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce