Annonce
Lokalavisen Assens

Steen efterlader konen i Nordjylland for at blive købmand på Fyn: - Jeg kan sagtens koge en kartoffel og lave mad

Den kommende købmand i Glamsbjerg, Steen Kristensen, tror, at fynboerne minder meget om nordjyderne. Han glæder sig helt vildt til sit nye eventyr på Fyn. Foto: Rema 1000
51-årige Steen Kristensen fra Hjørring har scoret sit drømmejob som købmand i Rema 1000 i Glamsbjerg. Han har derfor fået sig en lejlighed i Assens og skal nu flytte godt 310 kilometer væk fra hustruen i Nordjylland.

Glamsbjerg: Når du skal ud og handle, vil der snart være et nyt ansigt at finde i Rema 1000 i Glamsbjerg.

For 13. januar har 51-årige Steen Kristensen fra Hjørring nemlig sin første dag som butikkens nye købmand, mens den nuværende købmand Jon Klarskov fremover skal stå i spidsen for Rema 1000 i Bogense.

For Steen Kristensen er det en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, og derfor har han været villig til at rykke de ellers dybe rødder op i Nordjylland og slå sig ned i en lejlighed i Assens, så han både kan være tæt havet og sin nye butik i Glamsbjerg.

Annonce

-  Jeg kom til Rema 1000 for knap tre år siden med den dagsorden om at få min egen butik. Jeg vil gerne være etter i stedet for toer, og det er en svær balance, fortæller Steen Kristensen, som senest arbejdede i Rema 1000 i Hjørring og sammenlagt har været i branchen i godt 30 år.

Derfor satte nordjyden sig et mål om, at han inden sommeren 2021 ville finde ud af, hvilken vej han skulle gå i sit arbejdsliv, hvis han skulle opnå sin drøm om at blive købmand.

- Jeg har hele tiden haft tanken om at bosætte mig et andet sted for at udfordre mig selv, og når vi har været på ferier, så har jeg altid været betaget af Fyn, og jeg tror, at fynboerne minder meget om nordjyder, siger han.

Konen bliver i Hjørring

Steen Kristensen har gennem 26 år været gift med Helle Kristensen, men hun skal ikke med til Assens i første omgang. Hun bliver nemlig boende i parrets hus i Hjørring, hvor hun til daglig arbejder som hjemmehjælper.

- Hun er ansat om aftenen og har en fem-seks dages fri, og så kan hun komme på besøg, fortæller Steen Kristensen, som dog er sikker på, at hustruen sagtens ville kunne få job i kommunen, hvis hun en dag også vil bo i Assens.

Vi har ikke siddet lårene af hinanden, som man siger. Nogle gange har vi kun haft fri sammen hver sjette weekend, og det er også en af de grunde til, at jeg tror, det kan lykkes.

Steen Kristensen, kommende købmand i Rema 1000 i Glamsbjerg

Men parret har i stedet valgt at se tiden an, for de har altid været gode til at leve hver deres liv sammen.

- Vi har ikke siddet lårene af hinanden, som man siger. Nogle gange har vi kun haft fri sammen hver sjette weekend, og det er også en af de grunde til, at jeg tror, det kan lykkes. Om der går en måned, et halvt år eller et år er ikke noget, vi fører regnskab med, fortæller den kommende købmand og fortsætter:

- Jeg kan sagtens koge en kartoffel og lave mad. Det er ikke nødvendigvis hende, der gør det.

Annonce

Nye bekendtskaber

For Glamsbjergs kommende købmand har der været fuld opbakning fra hjemmefronten - også fra parrets to voksne børn, som begge bor i det nordjyske.

- Jeg kan ikke komme hurtigt nok afsted, og alle er glade og synes, det er spændende. Det er jo ikke noget, vi pludselig er kommet på, men det er noget, vi har snakket om i et par år, forklarer Steen Kristensen.

Han pointerer også, at landet jo ikke er større, end at man hurtigt kan komme fra den ene ende til den anden.

Selvom hverdagen i Glamsbjerg og Assens bliver en helt ny tilværelse for den etablerede nordjyde, så glæder han sig meget til at lære fynboerne og ikke mindst lokalområdet at kende.

Nuværende købmand Jon Klarskov skal fremover stå i spidsen for Rema 1000 i Bogense. Arkivfoto: Kristian Isaksen.

Den nye købmand vil blandt andet benytte sig af sine fritidsinteresser for at stifte nye bekendtskaber.

- Jeg vil involvere mig i idrætslivet, for det kan være en god måde at møde folk på, konstaterer han.

Steen Kristensen spiller både fodbold, tennis og badminton, og han har derfor tjekket op på, hvilke muligheder han har for at dyrke sport i området.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Jenny fra Aarup nomineret til to filmpriser for sin musik: Jeg kommer til at græde snot, hvis jeg vinder

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Assens Håndboldklub tilbage på fynskortet: Startede over en øl og en mümmelmann en lørdag eftermiddag

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

'Varnæs Special' og 'Ellens Sommerdrik': Henrik ryster Matador-cocktails i vinbaren på fredag

Lokalavisen Assens

Eva vandt 3000 kroner - som skal bruges på nyt undertøj: - Det er så skønt at have noget lækkert på inderst inde

Lokalavisen Assens

Ny formand valgt efter interne stridigheder: Ung historiker i spidsen for SF-Assens

Lokalavisen Assens

Ingen smalle steder i Bredgade: Vej- og skilteforvirring i Assens

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Lokalavisen Assens

Destruktionen udvider med nye maskiner efter lukningen af Fitness World: Vil lokke de mere almindelige motionister til

Lokalavisen Assens

Kæmpe ordre på flydende bus er i hus: Assens Skibsværft skal bygge hybridfærge til Grønland

Lokalavisen Assens

Fyns nyeste McDonald's har endelig åbent: - Vi måtte afvise kunder allerede ved generalprøven

Lokalavisen Assens

De mødtes til et fynsk bondebal for et helt liv siden: Else og Verner har været gift i 65 år - her er deres opskrift

Lokalavisen Assens

Rumænske Darius har sparet op lige siden han krydsede grænsen i 2011: Nu indfrier han sin danske drøm

Kerteminde Ugeavis

Ambitiøst mål: Vi vil prøve at dele julehjælp ud til endnu flere

Lokalavisen Assens

Tidligere borgmester mindes sine to dronningebesøg - og et mindre teknisk uheld: Prinsen var hurtig med kæk bemærkning

Lokalavisen Assens

U19-piger i 1. division: Vild håndboldsøndag i Salbrovadhallen

Lokalavisen Assens

Sønderjyske Morten har 10 års jubilæum i Terrariet: Er både blevet bidt af en anakonda og forelsket i en giftig frø

Lokalavisen Assens

Testkapaciteten udvides: Nyt kvikteststed åbner i Assens

Lokalavisen Assens

Tidligere syngedreng nomineret til stor musikpris i hele tre kategorier: Jeg er stolt, for det rammer essensen af mig som musiker

Lokalavisen Assens

En kæmpe stor tak

Lokalavisen Assens

Rekordresultat hos Assens Fjernvarme: Sænker nu varmeprisen med 12 procent i 2022

Lokalavisen Assens

SF i Assens: Lyt til vælgerne

Lokalavisen Assens

Det er slet ikke nok: Borgmester i stort opråb om mangel på tests - kommuner som Assens står dog næppe forrest i køen

Lokalavisen Assens

Nyt rekordår: Assens Kommune er røget helt i top på liste over boligsalg

Annonce