Annonce
Lokalavisen Assens

Stem på svenskergarnet her: Skal det væk, blive, studses eller er du fuldstændig ligeglad?

Daniel Kofoed, lokalredaktør for Lokalavisen Assens og Fyens Stiftstidende i Assens, har ladet lokkerne gro under coronapandemien. Foto: Privatfoto

Skal - skal ikke - svinge saksen?

Det er lige præcis et år siden, jeg sidst har siddet i en frisørstol, og jeg er i vildrede, om jeg skal lade svenskergarnet gro, eller om trimmeren snart skal i brug.

Der er kamp om hårbørsten hjemme hos os. Min kæreste har langt hår. Det samme har vores to piger på fire og syv år.

Annonce

I løbet af det seneste år er mine lokker vokset så uregerligt, at det både filtrer og krøller automatisk. Det er træls. Ja, det gør sindssygt ondt, når jeg morgen efter morgen forsøger at rede redeligheden ud, mens pigerne kigger mærkeligt på mig.

Corona har påvirket os alle på den ene eller anden måde.

I mit tilfælde er det håret på hovedet, der har fået lov til at stå uberørt. Jeg har ellers altid sværget til det helt korte, som er let at styre med en klat voks eller to. Og jeg kunne før corona stå længe foran spejlet for at få stråene til at pege i den helt rigtige retning.

I takt med, at håret er blevet længere, er jeg blevet mere ligeglad. Jo flere centimeter, der er kommet på, jo mere har jeg syntes godt om manden i den anden ende af spejlbilledet. Andre gange får jeg et mindre chok og er parat til at gribe ud efter den første og bedste saks.

Jeg har ikke siden efterskoletiden haft et vildere håreksperiment. Dengang blev det blonde hår farvet mørkebrunt med Henna-farve. Jeg er ellers ikke meget for nye tiltag, når det kommer til mit ydre.


Jeg er ellers ikke meget for nye tiltag, når det kommer til mit ydre. Men der skal åbenbart nogle gange en pandemi til, før der sker forandringer

Daniel Kofoed, lokalredaktør


Men der skal åbenbart nogle gange en pandemi til, før der sker forandringer. Prøv bare at se på Tony Blair, den tidligere britiske statsleder, der har tilegnet sig en frisure, som til forveksling ligner min.

Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi kalder frisuren en såkaldt mullet, man så i 1980'erne på hovedet af bundesligaspillere og svenskere. Og han skriver i en længere artikel, at mænd under coronanedlukningen har ladet håret gro og nu er i fuld gang med at udleve deres ungdom.

Godt nok havde jeg ikke langt hår sidst i 1990'erne og i 00'erne. Men der er ikke meget vild ungdom over at være midt i 30'erne med realkreditlån, billån, to små børn, et travlt 8 til 16-job, heste og geder på marken - og ikke mindst svigermor, der sidste år flyttede ind i vores baghave.

Her gør håret hverken fra eller til. Det er også fuldstændig ligegyldigt. Spørgsmålet er, om det ser fuldstændig åndssvagt ud. Eller om det egentlig er okay.

For et par uger siden skiftede jeg mit profilbillede på Facebook, hvor jeg skrev, at jeg glædede mig til snart at kunne komme til frisør igen. Det fik efterfølgende den modsatte effekt, hvor jeg både fik besked på, at jeg skulle holde fingrene fra saksen, og at jeg i øvrigt lignede en stor kulturpersonlighed. 

Tak for det. Det har gjort mig endnu mere i tvivl. Derfor har jeg lavet en afstemning i forbindelse med artiklen på www.lokalavisenassens.dk, hvor jeg lover, at jeg nok skal lade resultatet veje tungt, når jeg endelig beslutter mig for saksen eller ej.

Og så håber jeg i øvrigt, at andre mænd, der står i et lignende langhåret dilemma, kan bruge jeres fingerpeg til noget. 

Og her er så Daniel Kofoed i en korthåret udgave. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Forfatter besøger boghandel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce