Annonce
Lokalavisen Assens

Stem på tirsdag hvis du vil have brokke-ret

Søren Plovgaard

Kommentar: Jeg har stemt ved samtlige valg, siden jeg fik stemmeret i 1979, og den tradition ændres der ikke på ved kommunal- og regionsvalget på tirsdag.

Det kan jeg sige med sikkerhed, for jeg har for første gang i mit liv benyttet mig af lejligheden til at brevstemme. Det skete på rådhuset i Assens og tog vel fem gange så lang tid som en normal valgprocedure. Folk stod i kø for at få lov til at sætte deres krydser - og det kan allerede nu tyde på, at valgprocenten på tirsdag bliver pæn høj.

Jo, Danmark er tæt på at være verdensmester i valgintegritet, og selv om digitaliseringen er over os overalt i samfundet, vil det være en skam at smide den gode gamle blyant væk ved valghandlingen.

Annonce

Fra en statistikers syn kan det virke irrationelt, at vi så gerne vil stemme. For det er jo ikke meget, man kan flytte med sin ene stemme, når omkring 30.000 andre borgere også giver deres besyv med ved kommunalvalget. Men ved at deltage i valghandlingen viser vi over for andre, at vi er engagerede borgere, der hylder det frie demokrati. Nogen taler ligefrem om den sociale pligt til at stemme - og mange kender sikkert til, at man nærmest føler skyld over ikke at have nået at stemme til et valg.

Der skulle en landskampbillet til EM-kampen i Glasgow mellem Skotland og Danmark til for at rive mig væk fra valgdagen - en dag og en begivenhed, som jeg ellers holder meget af. På valgnatten er der ligesom i fodboldkampe vindere og tabere og glæder og skuffelser. Men så må sammenligningen med professionel sport også høre op.


I Assens står der ikke færre end 83 navne på stemmesedlen, og med en smule patos i stemmen kan man godt kalde alle kandidaterne for vindere på forhånd. Det er borgere som dig og mig, der - efter egen politisk overbevisning - lægger tid og kræfter i at skabe et godt lokalsamfund for alle at bo i.

De gør det til en beskeden løn og med den sære tilføjelse i arbejdsbeskrivelsen, at de skal finde sig i at blive svinet til af utilfredse borgere på sociale medier eller hen over køledisken i supermarkedet.

For mange mennesker er valgdagen også en festdag. Med smørrebrød på bordet og en pilsner i sofaen mens man følger med i optællingen af stemmerne fra forsamlingshuse, skoler og haller og forsøger at holde sig vågen til konstitueringen efter midnat.

Valgdagen er også en dag, hvor valgrutinerne og traditionerne kommer i spil. I flere år stemte jeg for eksempel altid på en kvindelig kandidat - og gerne på en, der stod lidt nede på listen. Mon ikke de fleste har deres egen lille særhed at pleje på valgdagen?

Men det vigtigste er trods alt, at du får sat dit kryds. Det giver tilmed fire års brokke-ret.

I Assens står der ikke færre end 83 navne på stemmesedlen, og med en smule patos i stemmen kan man godt kalde alle kandidaterne for vindere på forhånd. Det er borgere som dig og mig, der - efter egen politisk overbevisning - lægger tid og kræfter i at skabe et godt lokalsamfund for alle at bo i







Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Testkapaciteten udvides: Nyt kvikteststed åbner i Assens

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

En kæmpe stor tak

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Velkommen til Willemoes Plads og Kulturkajen

Lokalavisen Assens

SF i Assens: Lyt til vælgerne

Lokalavisen Assens

Det er slet ikke nok: Borgmester i stort opråb om mangel på tests - kommuner som Assens står dog næppe forrest i køen

Lokalavisen Assens

Stor donation til museet Toldstrups Hus

Lokalavisen Assens

Et radikalt børneløfte

Lokalavisen Assens

Klumme: 'Vi skal jo huske, at der skal en smule skidt og virus til for, at vi kan opretholde et godt immunforsvar'

Lokalavisen Assens

Butiksfolk holder vejret: Her er de klar til at give årets store julefest 'fuld skrald', hvis smittetallet ikke eksploderer

Lokalavisen Assens

Lokalavisen Assens beklager: Omslaget på denne uges avis er en valgannonce - og ikke journalistik

Lokalavisen Assens

Liv i landsbyen: Så fik Trunderup også en hjertestarter

Lokalavisen Assens

Det er bælgmørkt - men om tre uger går det mod lysere tider...

Lokalavisen Assens

Prisbelønnet film fik gallapremiere i købstad: Ingrid fra Brylle fik stor gensynskrammer af Flora Ofelia

Lokalavisen Assens

Hanne forlod sit gode job for to år siden og åbnede grill: - Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund...

Lokalavisen Assens

Er Jordbassinerne forurenet?

Lokalavisen Assens

Det rene bløb: I Haarby hedder borgmesteren Andreas

Lokalavisen Assens

Bosætning og omsætning er vejen – ikke kreativ regnskabsteknik

Lokalavisen Assens

Slut med fitnesscenter i Assens: Kenneth lukkede og slukkede hos Fitness World

Lokalavisen Assens

Et holdbart løft af velfærden

Lokalavisen Assens

Juletræstænding og nisseløb i Assens er aflyst

Lokalavisen Assens

Jordbassiner, arbejdspladser og handelsliv

Lokalavisen Assens

Assens er landets største græskarkommune

Lokalavisen Assens

Nu åbner Stationsgrillen i Glamsbjerg: Linda og Tina er klar med pølsemix, burgere og pomfritter

Annonce