Annonce
Lokalavisen Assens

Supergodt gået, Lone: 40 år i samme butik

Lone Pedersen kunne i torsdags fejre 40 års jubilæum hos Superbrugsen i Assens. Foto: Martin Kloster
Annonce

Assens: Hun startede i 1980, da Anker Jørgensen var statsminister, internettet var et fremmedord og prismærkerne stadig sad på varerne.

40 år efter er Lone Pedersen stadig at finde i den lokale brugs i Assens, der siden er blevet til en Superbrugs. Torsdag holdt jubilaren derfor en reception i butikken med håndmadder og lidt drikkelse.

- Jeg kan huske, jeg startede en fredag. Jeg startede med at sætte brødet på plads. Det gør man altid som elev, sagde Lone Pedersen - nu 40 år efter.

Hun begriber ikke, hvor alle de år er duftet hen.

-  Det gør jeg ikke. Men det er jo, fordi jeg har haft det godt her. Det bedste har været, at jeg har haft nogle gode kollegaer og nogle gode kunder. Og frihed under ansvar, fortalte hun til Lokalavisen Assens under receptionen.

- Jeg kan ikke engang huske, hvor mange ting, der er sket, sagde butikkens "kasse 1-dame", som det stod skrevet i en annonce i herværende avis forleden om Lone Pedersen.

Annonce

Stopper om fem år

Det for de faste kunder kendte ansigt bliver dog ikke ved for evigt. Fem år, det er hvad hun tager før efterlønnen tager over, oplyste 59-årige Lone Pedersen, der elsker at strikke.

- Jeg bruger meget mine strikkepinde. Det er dejligt afslappende, fortalte hun.

Lone Pedersen, der bor i Assens, fik mange gaver under sin reception og kunne umuligt bære dem ud af butikken selv. Heldigvis kom der en hjælpende chauffør forbi og hjalp hende, kunne hun oplyse.

Og mon dog, hun skulle betale for bæreposerne denne gang?

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce