Annonce
Lokalavisen Assens

Susanne lader sig ikke slå ud af sygdom: - Godt at jeg har Jane til at hjælpe i butikken

En diagnose med lungekræft har ikke slået 59-årige Susanne Knudsen ud. I foråret valgte hun at sælge sine tre Den nye Strøgbutik-forretninger på grund af sin sygdom. Men efter kun to dage fik Susanne Knudsen arbejdsabstinenser, og i juli åbnede hun lædervareforretningen Tut i Østergade i Assens. Straks efter ansatte hun Jane Wismar (forrest). Foto:Søren Plovgaard
Det viste sig at være for hårdt for Susanne Knudsen at gå fra 70 arbejdstimer om ugen til ingen. Derfor åbnede hun i sommer lædervareforretningen Tut i Assens.

Assens: I foråret valgte Susanne Knudsen at skille sig af med sine tre dametøjsforretninger i Assens, Middelfart og Tarup Center.

59-årige Susanne Knudsen havde gennem flere år opbygget en god og bæredygtig forretning under navnet Den Nye Strøgbutik. Men i september sidste år fik hun konstateret lungekræft, og på det tidspunkt kunne Susanne Knudsen ikke overskue udsigten til at skulle drive sine butikker videre og fungere som chef for syv ansatte.

1. juni solgte hun derfor alle tre butikker til Jan Klausen, og de har siden skiftet navn til Pigernes Tøjbutik.

Annonce

- Der gik kun to dage, efter jeg havde solgt butikkerne, og til jeg begyndte at få arbejdsabstinenser, siger Susanne Knudsen, der lige nu er i medicinsk behandling for sin kræftsygdom.

Susanne Knudsen fortæller, at det trods alt var en lidt for stor omvæltning for hende at gå fra at arbejde 70 timer om uden til slet ikke at have noget at rive i overhovedet. Og i juli besluttede Susanne Knudsen sig så for at åbne lædervareforretningen Tut.

- Når det blev lædervarer, var det fordi, det var en butikstype, som jeg syntes, Assens havde brug for, siger Susanne Knudsen.

Navnet Tut fandt hun på en dag, hun sad med et A4-ark for sig og prøvede at finde det helt rigtige navn til sin nye butik. Pludselig skrev hun Tut på papiret - og så var det afgjort.

I Tut føres der ikke kun gængse lædervarer som punge, bælter og tasker. Her kan kunderne også finde skindtøj, kufferter, tørklæder og smykker.

I begyndelsen passede Susanne Knudsen selv butikken, men et par uger efter åbningen, fik hun assistance af Jane Wismar fra Assens.

Jane Wismar havde tidligere søgt et job i Pigernes Tøjbutik, og det var via en kontakt derfra, at hun og Susanne Knudsen fandt sammen.

Susanne Knudsen tager sig af indkøb og administrative opgaver, men hun kan kun klare at arbejde nogle få timer om dagen. Derfor er hun glad for, at hun nu har Jane Wismar i butikken. Jane Wismar har 15-års butikserfaring - blandt andet fra en tøjbutik.

- Jane dækker mig også ind, hvis jeg har en dag, hvor jeg skal til behandling, siger Susanne Knudsen, der er startet på et alternativt behandlingsforløb i Jylland.

Vendte hjem til Fyn for 10 år siden

Flowet af kunder i Tut er ikke helt så stort, som dengang Susanne Knudsen solgte dametøj i Den Nye Strøgbutik.

- Du skifter jo ikke en taske ud lige så tit som en bluse, men jeg tror, der er behov for en type butik som Tut her i Assens, og vi klør i hvert fald på. Nu glæder vi os til, at julehandlen snart går i gang, siger Susanne Knudsen.

Hun boede i mange år i Jylland, men for 10 år siden købte hun Strøgbutikken i Assens. Susanne Knudsen var ikke ukendt med den vestfynske købstad, for hun er oprindeligt fynbo.

Jane Wismar (tv) og Susanne Knudsen bag disken i lædervareforretningen Tut i Assens. Foto: Søren Plovgaard

- Jeg kørte rundt og solgte tøj i min fritid, og jeg havde blandt andre forretningen Pernille XL i Assens som kunde. En dag, jeg var i byen, så jeg, at Strøgbutikken var til salg, og jeg fik lavet en aftale om at købe den. Det passede mig fint, for jeg syntes altid det var så hyggeligt at komme til Assens, fortæller Susanne Knudsen.

Hun ved godt, at hun aldrig bliver rask igen, men med åbningen af butikken Tut har givet Susanne Knudsen noget at stå op til hver morgen.

- Det er som terapi for mig, siger hun.

Susanne Knudsen har fået tildelt sygedagpenge resten af sit liv, og hun er fuld af ros over den måde, Assens Kommune har behandlet hende på under hendes sygdomsforløb.

- Det har været helt uden problemer af nogen art, og både kommunen og jobcentret har været rigtig flinke, siger Susanne Knudsen.

Du skifter jo ikke en taske ud lige så tit som en bluse, men jeg tror, der er behov for en type butik som Tut her i Assens, og vi klør i hvert fald på

Susanne Knudsen, butik Tut

Susanne og Jane i butik Tut

Susanne Knudsen er 59 år.

Hun stammer fra Ernebjerg mellem Haarby og Nørre Broby og boede i flere år sammen med sin mand Kaj i Brørup i Sydjylland, hvor hun solgte tøj i sin fritid.

For 10 år siden købte hun Strøgbutikken i Østergade i Assens og ændrede senere butikkens navn til Den Nye Strøgbutik. Senere åbnede Susanne Knudsen tilsvarende butikker i Middelfart og Tarup Center i Odense.

Susanne Knudsen har tidligere arbejdet som behandler i distriktspsykiatrien i og Statshospitalet i Ribe. En tid var hun også ansat i informationen i Billund Lufthavn.

Susanne Knudsen har de seneste tre år boet på Skelvej i Assens.

Jane Wismar er 55 år og stammer fra stilling ved Skanderborg.

Hun er uddannet social- og sundhedshjælper.

Jane Wismar rykkede til Assens, da hun fandt en kæreste i byen, og parret bor nu i Korsvang.








Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Hård retorik fra Ashil Farokh

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Nej til bygninger og biler på bassinerne

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Tina slap for fedtede fingre: Se hende fodre Fyns eneste pantmaskine, der kan tage 100 flasker og dåser på en gang

Lokalavisen Assens

Kommunalvalgets vigtigste emne

Lokalavisen Assens

Valgplakater hænger i flere etagers højde: - Man kunne måske overveje en mere behersket måde

Lokalavisen Assens

Kære borgmester: Der er huller i vores vej

Lokalavisen Assens

Der mangler stadig mange svar

Lokalavisen Assens

Rosévin, goodie bag og makeup: Turid inviterer til kvindeaften på Glamsbjerghus

Lokalavisen Assens

Bosætning er mere end byggegrunde

Lokalavisen Assens

Debat: Den psykiatriske del af sundhedsvæsenet fylder for lidt

Lokalavisen Assens

Klar med julehjælp i Haarby: - Vi oplever stadig, at familier kan have svært ved at klare julen...

Lokalavisen Assens

Efter snak i fædregruppen: Nu deler Carsten sit værktøj med vennerne

Lokalavisen Assens

Debat: De sorte trafikpletter på Assens Kommunes kort

Lokalavisen Assens

Halloween i Assens få fredag: Fem kvinder skruer op for (u)hyggen

Lokalavisen Assens

Debat: Vi skal satse på den forebyggende indsats hos de ældre

Lokalavisen Assens

Viet i frokostpausen - og nu også i kirken: Andreas overraskede Kathrine til 'prinsessebryllup'

Lokalavisen Assens

Jordbassinerne bør fredes

Lokalavisen Assens

21-årig sanger fra Assens: - Nu hedder jeg Stella

Lokalavisen Assens

Ældre og handicappede må ikke tabes i den grønne dagsorden

Lokalavisen Assens

Ny cykelsti mellem Grønnemose og Aarup kan ikke undgå at blive en succes...

Lokalavisen Assens

Stor misforståelse om serviceloftet

Lokalavisen Assens

Sara fra Barløse kæmpede sig over franske bjergtinder: - Når det har været ekstra hårdt, tænker jeg på, at jeg har samlet penge ind

Lokalavisen Assens

Sig det med blomster 24/7: Nu holder Dorthe åbent hele døgnet i Passiflora

Annonce