Annonce
Lokalavisen Assens

Tina gør comeback i Østergade 69

Tina Dideriksen har i nogle uger været i gang med at indrette lokalerne i Østergade 67 i Assens, så de kan være klar til åbningen tirsdag den 3. september. Salonen indrettes i 70'er-look og med to stole. I lokalet ved siden af får Tina Dideriksen plads til at arbejde med sine parykker. Foto: Søren Plovgaard
For anden gang på syv år åbnede Tina Dideriksen fra Turup egen frisørsalon i Østergade 67 i Assens.
Annonce

Assens: Syv år efter Tina Dideriksen forlod sin frisørsalon Divine Coiffure i Østergade 67 i Assens, gør hun nu et overraskende comeback i de samme lokaler.

Onsdag den 4. september åbnede Tina Dideriksen frisørsalonen T.E.D. Headwear.

Tina Dideriksen er udlært frisør hos frisørmester Valborg Grave i Assens, og i 2005 overtog hun et lejemål i Østergade efter ejendomsmægler Jørn Evan Jensen. Her åbnede hun som bare 23-årig salonen Divine Coiffure.

- Salonen blev en pæn succes, og jeg udvidede med to elever. Pladsen blev hurtigt for trang, folk stod nærmest i kø ude på gaden, og jeg måtte se mig om efter noget andet, fortæller Tina Dideriksen.

Efter tre år fandt hun nye lokaler i ejendommen i Østergade 67, der blev bygget om til frisørsalon.

- Desværre faldt flytningen sammen med, at finanskrisen satte ind, og det kunne jeg tydeligt mærke på kunderne i min nye salon. Nu skulle de for eksempel ikke længere have farve i håret. Kunderne skulle lige pludselig bare klippes, og det skulle helst holde i lang tid, forklarer Tina Dideriksen, som til sidst valgte at lukke salonen samtidig med, at hun også var blevet gravid med sit første barn.

Herefter flyttede salonen Lund & Thode ind i lokalerne i 2011.

Efter at have været på barsel begyndte Tina Dideriksen at arbejde som sælger i en parykvirksomhed i Odense, og senere etablerede hun sin egen parykvirksomhed - T.E.D. Headwear - i Turup, hvor hun bor med sin mand og parrets tre børn.

Og nu vender hun så tilbage til sine tidligere forretningslokaler i Østergade 67. De blev ledige, efter blomsterforretning BlomsterSymfonien for et par måneder siden valgte at finde nye lokaler andet sted på Østergade.

- Grunden til at jeg har valgt at åbne frisørsalon igen er, at kunderne ikke har kunnet lade mig være, siger Tina Dideriksen.

Grunden til at jeg har valgt at åbne frisørsalon igen er, at kunderne ikke har kunnet lade mig være.

Tina Dideriksen.

Tina Dideriksen har i nogle uger været i gang med at sætte de nye lokaler i stand, så de var klar til åbningen. Lejemålet kommer til at bestå to separate lokaler. I det ene indretter Tina Dideriksen frisørsalon med to stole, og i det andet lokale får hun plads til at sidde og arbejde med sine parykker og tage imod kunder.

- Jeg har valgt at indrette frisørsalonen i 70'er-stil med rød-orange farve på væggene, teaktræsmøbler og en gammel retro-sofa. Det har jeg valgt, fordi jeg gerne vil signalere, at stemningen i salonen skal være afslappet og uhøjtidelig. Jeg får besøg af en del parykkunder, og derfor må salonen ikke se alt for smart og klinikagtigt ud. Det er der andre saloner i byen, der er bedre til. Det skal være helt nede på jorden og bare føles som en hyggelig stue for mine parykkunder, siger Tina Dideriksen.

Hun holder åbent alle hverdage fra klokken 8.30 til klokken 16. Enkelte dage kan der dog være lukket i salonen i kortere eller længere tid.

- Jeg sætter et skilt på døren, hvis jeg for eksempel er kørt ud til kemopatienter på OUH, siger Tina Dideriksen.

Hun kommer heller ikke til at benytte sig af et online-bookingsystem i sin nye frisørsalon.

- Kunderne kan skrive en sms eller ringe til mig. Jeg tager altid telefonen, hvis nogen ringer på nummeret 2967 8016, siger Tina Dideriksen, der glæder sig til at vende tilbage til det fag, hvor hun har været selvstændig i seks år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce