Annonce
Lokalavisen Assens

Trine blev mæt af bagerbranchen

Trine Andersen (tv) og indehaver Anitta Borne bag disken i Café Gårdhaven. Foto: Lærke Bjørn Bang
41-årige Trine Andersen er ny bag disken i Café Gårdhaven.
Annonce

Tommerup St.: Efter 20 år i bagerbranchen har 41-årige Trine Andersen skiftet jobbet i Vissenbjerg Bageri ud med en stilling som cafémedarbejder i Café Gårdhaven.

- Jeg kunne mærke, at når man har været i faget i 20 år, er man mættet, siger Trine Andersen, som derfor greb chancen, da hun hørte, at Café Gårdhaven søgte en ny medarbejder. Hun startede i sit nye job 1. november.

Trine Andersen bor selv i Tommerup St., og fra caféen på Tallerupvej kan hun kigge over på sin tidligere arbejdsplads. Hun blev udlært i Hjemmebageriet, hvor hun var ansat fra 1999 og frem til 2013, da bageriet gik konkurs. Derefter fik hun job i Vissenbjerg Bageri, hvor hun var glad for at være, men i den senere tid kunne hun mærke, at hun trængte til nye udfordringer, fortæller Trine Andersen.

- Det er noget helt andet at arbejde i café. Du kommer tættere på kunderne, og du skal være vært for dem. Jeg er vant til at smøre sandwich, men her skal jeg også servicere og lave varm mad, fortæller hun.

Fra 1. november har Café Gårdhaven ændret sine åbningstider og åbner nu allerede klokken seks om morgenen. De fleste dage vil det være Trine Andersen, der langer madpakker i form af boller og frisksmurte sandwich over disken til de morgenfriske.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce