Annonce
Lokalavisen Assens

Tror på fremtiden: Camp One Assens udvider med otte luksushytter

Lejrchefparret Christian Skytte Blaabjerg og Louise Blaabjerg fra campingpladsen Camp One Assens med deres to børn. Camp One har flere spændende initiativer i gang på pladsen. Privatfoto
Campingpladsen vil holde stor takkefest lørdag den 6. juni efter retssagen mod kommunen.
Annonce

Assens: Selv om meget står stille for tiden i det danske samfund, ligger man ikke stille hos campingpladsen Camp One Assens.

Det fortæller Christian Skytte Blaabjerg, der sammen med sin kone Louise Blaabjerg har været lejrchefspar på campingpladsen på Næsvej i Assens i tre år.

Campingpladsens otte gamle hytter er hen over foråret fjernet for at give plads til foreløbig fire hotelhytter og fire luksushytter.

- Det var oprindeligt meningen, at de nye hytter skulle stå klar til brug i pinsen, men i disse coronatider kan det godt være, at datoen bliver skubbet til lidt senere, siger Christian Skytte Blaabjerg.

Hytterne er stort set identiske med de hytter, som i forvejen står på familien Blaabjergs campingplads i Skagen.

Christian Skytte Blaabjerg fortæller, at Camp One Assens i år har planer om at etablere yderligere 25-30 pladser ved standen ved Næs, renovere campingpladsens vejanlæg og indrette servicebygningen med helt nyt inventar.

- Og så har vi også planlagt at holde en stor takkefest på campingpladsen lørdag den 6. juni. Det er fest, der er tiltænkt alle vore campister samt alle andre, der ønsker at fejre sammen med os, at Camp One Assens overlevede retssagerne med Assens Kommune, forklarer Christian Skytte Blaabjerg.

Han håber også, at der på sigt kan komme gang i udviklingen af den forurenede anneksplads.

- Planerne ligger jo helt hos kommunen, da det er den, der skal behandle forureningen. Men jeg forestiller mig en udvikling af annekspladsen med hytter, autocampere, legepladser, servicebygning og pool, siger Christian Skytte Blaabjerg.

Det er luksushytter som disse, der nu kommer på Camp One Assens. Privatfoto
Hotel- og luksushytterne er næsten identiske med de hytter, der i forvejen står på familen Blaabjergs campingplads i Skagen. Privatfoto
Forleden blev de gamle træhytter fjernet fra Camp One Assens. En af hytterne forærede lejrparret til en mountainbikeklub i Assens. Privatfoto
Sådan ser hytterne ud indeni. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce