Annonce
Lokalavisen Assens

Ulrikka og vandmøllen i Solevad

Ulrikka Brændgaard Nissen foran vandmøllen ved Solevadgård. Vandmøllen er opført for 150 år siden og er i dag en af Danmarks sidste gårdmøller. Vandmøllen udgør sammen med Solevadgård, møllesø, bagløb og friløb et væsentligt og bevaringsværdigt kulturmiljø, og Ulrikka Brændgaard Nissen har sat mange kræfter ind på at samle penge sammen til at sætte møllen i stand for. Foto: Søren Plovgaard
Ulrikka Brændgaard Nissen købte Solevadgård i 2017. Hun har kastet mange kræfter ind på at bevare og restaurere den 150 år gamle vandmølle, der er en af de få tilbageværende gårdmøller i Danmark.

Solevad: Det er blevet forår i Solevad - den lille samling af huse og gårde, der ligger og gnubber skuldre med Frankfri i Assens Kommunes nordøstlige flanke.

Solen kaster martslys over skove og marker, og midt mellem de to landsbyer flyder vandet i Holmehave Bæk den sidste kilometer, inden det smelter sammen med Odense Å.

I 1761 hed det om Solevad, at stedet "bestod af gode gårde med fornøden tørveskjær og gjærdsel", men ingen herlighed. Og i midten af 1800-tallet kan man læse, "at jordene omkring Solevad kun i ringe grad belønner bøndernes flid".

I dag kræver det ikke noget trænet øje at se, at der i Solevad senere rejste sig flere betydelige gårde som udflyttergårde fra Brylle. En af landsbyens gårde er Solevadgård, der bærer på en lang og interessant historie.

Det er en historie, som Ulrikka Brændgård Nissen kender til. Hun købte Solevadgård for tre og et halvt år siden.

Ulrikka Brændgård Nissen er født og vokset op på Humlekrogen mellem Solevad og Assenslandevejen, så overtagelsen af den store landsbygård var mere end blot en slags Solevad revisited for den 46-årige selvstændige erhvervskvinde.

Hun flyttede til København som 18-årig, umiddelbart efter hun var blevet student fra Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Året var 1993, og Ulrikka Brændgård Nissen begyndte at læse jordbrugsøkonomi på Landbrughøjskolen i København.

- Mit mål var egentlig, at jeg ville tilbage til Fyn igen, efter jeg havde taget min uddannelse, men så gik det sådan, at jeg fik job i København, og det ene år tog det andet, fortæller Ulrikka Brændgård Nissen, mens hun skænker stempelkaffe ved køkkenbordet på Solevadgård og hunden Unik tager sig en eftermiddagslur på køkkenbænken.

Ulrikka Brændgård Nissen har arbejdet i brancheorganisation Landbrug og Fødevarer samt været udviklingschef i partiet Venstres landsorganisation.

- Det startede jeg på lige efter partiets famøse møde i kælderen under Odense Congress Center i 2014. Lige efter jeg begyndte i Venstre, døde min far ret pludseligt, og hele det forløb med min ansættelse i Venstre var nok en proces henimod, at jeg skulle væk fra København, siger Ulrikka Brændgård Nissen.

I foråret 2017 begyndte hun at finde ud af, hvor hun kunne tænke sig at bo.

- Jeg var klar over, at hvis jeg skulle flytte tilbage til Fyn, så var det for bo på min hjemegn og ikke i for eksempel Odense. Jeg ville helt hjem, så jeg havde mulighed for at se min familie hver dag. En dag fik jeg en ejendomsmægler til at ringe til ejerne af Solevadgård for at høre dem, om de havde lyst til at sælge. De havde boet på gården i fire år, men var vist ikke faldet rigtigt til, så de var klar til at afstå gården, forklarer Ulrikka Brændgård Nissen, der rykkede ind på Solevadgård den 1. oktober 2017 omtrent samtidig med, at hun forlod jobbet i Venstres landsorganisation.

Annonce

For.an

På Solevadgård har hun nok at se til med en godt 1500 kvadratmeter stor naturgrund og en bolig på 236 kvadratmeter. Ulrikka Brændgård Nissen vidste godt, at hun vendte hjem til gård, der trængte til en kærlig hånd. Siden overtagelsen for tre og et halvt år siden har hun fjernet 40 kvadratmeter af stuehuset i gårdens nordlige ende, fordi det var i for dårligt stand. Og i et af rummene har hun indrettet et stor, flot mødelokale.

Ulrikka Brændgård Nissen driver enmandsfirmaet For.an. Firmanavnet er et ordspil af foreninger og andelselskaber. I dag arbejder hun næsten udelukkende med organisatorisk udvikling af medlems- og forbrugerejede organisationer.

Ulrikka Brændgård Nissen føler sig godt tilpas med at være vendt tilbage til Solevad. Hun kender sin egn på travet og trives i de hjemmevante omgivelser. Hendes mor voksede op på nabogården Solevad Enggaard, og hendes morfar var i flere år en aktiv lokalpolitiker i sognerådet i Verninge og i kommunalbestyrelsen i Tommerup. For Venstre, forstås.

Ulrikka Brændgård Nissen vidste også godt, at hun vendte tilbage til et sted med en historisk vandmølle lige udenfor døren. Men hun havde egentlig ikke skænket gårdmøllen så mange tanker, da hun besluttede sig for at flytte ind på Solevadgård. Det kom hun siden til.

Det er særlig for Solevad Vandmølle, at den bliver drevet ved underløbet fra Holmehave Bæk. Langt de fleste danske vandmøller drives ved hjælp af overløb. Holmehave Bæk har sit udspring i Hallesmoserne syd for Frøbjerg Bavnehøj. Bækkens opland omfatter godt 69 kvadratkilometer, hvilket gør den til det tredje største tilløb til Odense Å efter Sallinge Å og Hågerup Å. Foto: Søren Plovgaard

Solevad Vandmølle blev etableret som et datidens joint venture-projekt mellem Solevadgård og Solevad Enggaard langs Holmehave Bæk, der løber mellem de to gårde på hver sin side på sognegrænsen mellem Brylle og Verninge. Og  i disse uger er det 150 år siden, at hjulet første gang snurrede i den fælles vandmølle, der gjorde det muligt for de to gårde at kværne korn til eget forbrug samt til fordring af husdyr.

Torsdag den 4. oktober 1928 brændte den 60 tønder land store firelængede, stråtækte bindingsværksgård Solevad Enggaard, og alle dyr indebrændte denne tidlige morgen "da den røde hane galede, og Enggården blev et fuldkomment rov for luerne", som der så ramende stod i avisen.

Dette flotte foto af Solevand Vandmølle og mølledammen prydede forsiden på branchebladet Møllens seneste nummer i anledning af 150-året for etableringen af vandmøllen.

Til gengæld lykkedes det brandvæsenet fra Odense at redde Solevadgård fra en lignende skæbne ved at gyde vand på gårdens stråtage med hjælp fra den store Delahaya-motorsprøjte.

Annonce

Trætte husmødre og blege bybørn

Efter branden forfaldt Solevad Vandmølle lige så stille, og det var først, da Odense Konservesfabriks direktør Jens Marius Jensen i 1937 slog til og købte Solevadgård, at den historiske vandmølle igen skulle komme til ret og ære.

Jens Marius Jensen havde overtaget Solevadgård for at dyrke blandt andet asparges på egnens lette jorde, og han stillede desuden stuehuset til rådighed for hjælpeorganisationen Kirkens Korshær, så den kunne holde ferielejre og sommerkolonier for ”trætte husmødre og blege bybørn” på gården.

I begyndelsen af 1960'erne blev Solevad Vandmølle sat i stand og genindviet efter en omfattende restaurering og oprettelsen af en mølledam. Det skete, mens Odense Konservesfabriks direktør Jens Marius Jensen ejede Solevadgård. Det er dog ikke ham, der ses på billedet, men Solevadgårds bestyrer Christian Tranholm. Arkivfoto: Fyens Stiftstidende

I slutningen af 1950'erne valgte konservesdirektøren at sætte kræfterne ind på at redde den efterhånden noget upretentiøse møllebygning. Det skete i et samarbejde med Nationalmuseets fynske mølleekspert, ingeniør Anders Jespersen, og i 1959 blev vandmøllen fredet.

Et par år senere blev der købt en ny kværn fra en mølle på Ringkøbing-egnen, og samtidig blev den noget tilgroede mølledam gravet op. Den officielle indvielse af det nyistandsatte mølleanlæg fandt sted i marts 1963, hvor 170 personer mødte op på Solevadgård i silende regn.

Annonce

En handleplan

Ulrikka Brændgaard Nissen fortæller, at hun for tre år siden blev kontaktet af Kulturarvsstyrelsen, der ville høre, om hun var interesseret i at få udarbejdet en handleplan for vandmøllen, som den tidligere ejer havde søgt om. Det ville hun.

- Med handleplanen i hånden blev det tydeligt, at møllen havde tre store problemer og en række mindre. De bærende bjælker mod øst var gennemtærede, malerenden og muren ved tilløbet var synligt i forfald og selve spjældet, der styrede vandtilgangen, var mildest taget svært at genlukke, siger Ulrikka Brændgaard Nissen, der godt vidste, hvad det betød: Jagten på 200.000 kroner.

Ulrikka Brændgaard Nissen i sit nyindrettede mødelokale på Solevadgård. Hun driver firmaet For.an. Foto: Søren Plovgaard

Ulrikka Brændgaard Nissen begyndte at sætte sig ind i bestemmelserne for byggetilladelser, læste op på fredede bygninger og skrev ansøgninger til forskellige fonde.

I mellemtiden var hun blevet kontaktet af Assens Kommune, der gerne ville etablere en anden faunapassage ved møllesøen i stedet for den nuværende, der tilsyneladende ikke var faldet i fiskenes smag. Projektet førte til, at møllesøen blev renset op, og en bro over Holmehave Bæk blev skiftet ud.


Nu skal jeg lige puste lidt ud, inden jeg kaster mig over at få kværnen koblet på, og til sommer skal jeg kalke virkeligt mange kvadratmeter bygning

Ulrikka Brændgaard Nissen, Solevadgård


- Med støtte fra Bevaringsfonden af 1975 og Kulturarvsstyrelsen kunne jeg indgå aftale med Hans Jørgen Hansen fra Center fra Bygningsbevaring. Han udarbejdede en projektbeskrivelse, og fik indhentet tre tilbud på renoveringen af møllen, fortæller Ulrikka Brændgaard Nissen, der dog også oplevede, at hun ofte løb panden mod en mur med sine fondsansøgninger.

Fra Kulturarvstyrelsen fik hun tilsagn om dækning af en tredjedel af udgifterne til istandsættelsen af vandmøllen, og i sommeren 2020 gik Ulrikka Brændgaard Nissen så i gang med selv at rejse de sidste penge til projektet. Hun nåede at samle næsten 40.000 kroner ind gennem forskellige tiltag og krumspring.

- Nu skal jeg lige puste lidt ud, inden jeg kaster mig over at få kværnen koblet på, og til sommer skal jeg kalke virkeligt mange kvadratmeter bygning, siger Ulrikka Brændgaard Nissen, der regner med at holde flere åbningsdage ved Solevad Vandmølle, så snart coronarestriktionerne løsnes op igen.

Ulrikka Brændgaard Nissen sammen med sin hun Unik, der følger hende overalt. Foto: Søren Plovgaard
Solevadgård er af de ældste gård i Solevad-området og en hel historie i sig selv. Ulrikka Brændgaard Nissen købte gården for tre og et halvt år siden. Foto: Søren Plovgaard
Mølledammen mellem Solevadgård og Solevad Enggård er senest blevet renset op for et par år siden. Foto: Søren Plovgaard

Ulrikka Brændgaard Nissen

46 år.

Født og opvokset i Solevad.

Uddannet på Landbohøjskolen i København.

Driver sit eget firma For.an fra Solevadgård, Solevadvej 44, 5690 Tommerup.

Mere info på www.foran.info

Solevad Vandmølle

Solevad Vandmølle blev første gang taget i brug den 16. marts 1871. Den er etableret på Solevadgård og tilføres vand fra Holmehave Bæk.

Den kulturhistoriske værdi ved Solevad Vandmølle knytter sig til møllen, som er et velbevaret eksempel på en af de gårdmøller, som blev opført, da mølleprivilegierne blev ophævet i 1862.

Møllen er restaureret flere gange - senest i slutningen af 1980'erne.

Solevadgårds ejer Ulrikka Brændgaard Nissen har sat sig for at bevare og restaurere vandmøllen. Midlerne hertil kommer dels fra fonde og dels fra private donationer.

Ulrikka Brændgaard Nissen modtager bidrag på Mobilepay-nummeret 1161MY.

Hun holder åbent for publikum den første søndag i hver måned fra klokken 14 til klokken 16.

Arbejdet med vandmøllen og de seneste nyheder kan man følge på www.facebook.com/solevadgaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Fodboldfitness for alle

Lokalavisen Assens

Mere tryghed til Assens

Annonce