Annonce
Lokalavisen Assens

Vil du gerne spise mere klimavenligt? Dorthe, Eva og Kate serverer quinoa-deller i skolekøkkenet, og du er inviteret

Dorthe Toft (tv), Eva Eriksen (i midten) og Kate Jensen har taget initiativ til klimavenlig fællesspisning i Assens 10. juni. På fotoet viser de eksempler på klimavenlige madvarer; frisk blæretang, lokalt dyrkede rabarber og grøntsagsrester fra køleskabet. Foto: Lærke Bjørn Bang
Ved at vælge klimavenlige råvarer kan du nedbringe dit aftryk på klimaet markant. Fem borgere har taget initiativ til fællesspisning på Peter Willemoesskolen 10. juni, hvor der er fokus på klimaet uden løftede pegefingre.

Assens: Fællesspisning er blevet populært, og nu har fem borgere taget initiativ til en klimavenlig en af slagsen på Peter Willemoesskolen 10. juni klokken 17-20.

Dorthe Toft, Eva Eriksen, Kate Jensen, Carsten Harboe og Jannie Bjerg Thomsen vil gerne gøre noget for klimaet og håber, at du vil være med.

- Der er ingen løftede pegefingre fra os. Vi skal inspirere hinanden, lyder det fra Dorthe Toft, som desuden kan fortælle, at menuen blandt andet står på quinoa-frikadeller.

Annonce

Kate Jensen valgte for et års tid siden at blive vegetar. Indtil da var hun kødspiser som de fleste andre:

- Men så gik der sport i det. Jeg synes, det er dejligt, at man kan flytte sig selv. Og jeg sidder jo ikke bare og spiser gulerødder. Jeg har en stor madglæde, siger hun.

Få indflydelse på menuen

Det er ikke tanken, at fællesspisningerne skal være rent vegetariske hver gang, og da det er meningen, at det skal være et tilbagevendende arrangement med skiftende kræfter bag, kan du være med til at sætte dit præg på, hvad der skal på menuen ved fremtidige fællesspisninger.

Du kan starte med at kigge Fødevarestyrelsens opdaterede kostråd, som har fokus på klimaet.

Spis klimavenligt

Fødevarestyrelsens nye klimavenlige kostråd:

  1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  2. Spis flere grøntsager og frugter
  3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  4. Spis mad med fuldkorn
  5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  6. Spis mindre af det søde, salte og fede
  7. Sluk tørsten i vand
Desuden er det en god idé at gå efter råvarer, som er lokalt produceret og i sæson. Du kan også reducere dit klimaaftryk ved at undgå madspild.

Beregninger fra DTU og Aarhus Universitet, som ligger til grund for kostrådene, viser, at danskerne, kan mindske udledningen af drivhusgasser fra deres kost med cirka 35 procent, hvis de følger kostrådene, som primært handler om at skrue ned for kødet og op for grøntsagerne.

Eva Eriksen har tidligere været med til at stable fællesspisninger på benene i Horne, hvor hun har boet. Det blev en stor succes med mange deltagere, fortæller hun.


Men så gik der sport i det. Jeg synes, det er dejligt, at man kan flytte sig selv. Og jeg sidder jo ikke bare og spiser gulerødder. Jeg har en stor madglæde.

Kate Jensen, initiativtager til klimavenlig fællesspisning


Eva Eriksen håber, at borgerne i Assens vil tage godt imod det nye tilbud, og at det kan sprede sig til andre dele af Assens Kommune.

Annonce

Sådan deltager du

Der er plads til 20 deltagere ved fællesspisningen og tilmelding skal ske senest 4. juni klokken 12 til Toft dorthetoft@kildebakken1.dk. Alle deltagere bedes fremvise coronapas eller negativ coronatest.

Det koster 50-60 kroner at deltage, og betaling foregår via Mobilepay ved ankomsten. Du skal selv tage drikkevarer med, hvis du vil have andet end vand til maden.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Fodboldfest i Haarby fredag: Forventer 300-400 tilskuere til opvisningskamp mod OB

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Velfærd skaber grundlag for bedre bosætning

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

25 år uden røde tal i regnskabet: Tømrerfirma blev en livsstil for familien Nielsen i Haarby

Lokalavisen Assens

Skal du have børnene med til "Midt om natten"?

Lokalavisen Assens

Spil under åben himmel

Lokalavisen Assens

Landsholdstrøjer revet væk fra lokale forhandlere: - Folk ringer hver eneste dag fra både Jylland og Sjælland

Lokalavisen Assens

Syng Sammen til aftenklokken

Lokalavisen Assens

Ny friskole starter i Jordløse: - Vi vil gerne tænke skolen forfra

Lokalavisen Assens

Storskærm i Jordløse: Her kan du se Danmark-Wales

Lokalavisen Assens

Sport uden sved på panden

Lokalavisen Assens

27-årig alenemor kom i mål: Endelig student!

Lokalavisen Assens

Ny legeplads til en million skal være samlingssted for hele Vissenbjerg

Lokalavisen Assens

Assens bliver 500 år i 2024: Politikerne vil skyde 500.000 kr. af på stor folkefest

Lokalavisen Assens

Jans sjældne Pickup og 100 andre veteranbiler kommer til træf

Lokalavisen Assens

Vil du kaste lys og lyd over "Midt om Natten"?

Lokalavisen Assens

Stor check til ungdomsspillere

Lokalavisen Assens

Se EM i fodbold i Landsbyens Hus i Jordløse

Lokalavisen Assens

Blædel og Nordbo slår borgerne i Tommerup ihjel: Nu leder de efter flere gerningssteder

Lokalavisen Assens

Da brugsen lukkede, trådte familie sammen: Nu får landsby sit eget kulturhus

Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Flere uddannelser til Glamsbjerg

Lokalavisen Assens

Ingen har monopol på børnene

Lokalavisen Assens

Arena fejret i smeltende varme

Annonce