Annonce
Lokalavisen Assens

Vindmølle brudt i brand: Røgen kan ses flere kilometer væk

Onsdag eftermiddag og aften brændte en vindmølle på en mark uden for Voldtofte.

Glamsbjerg: Der udbrød onsdag eftermiddag brand i en vindmølle på en mark uden for Voldtofte syd for Glamsbjerg.

Branden udviklede en del røg, og derfor blev borgere opfordret til at holde sig væk fra stedet samt lukke døre og vinduer, hvis de boede i nærheden af røgen.

- Man skal lige holde sig væk fra røgfanen. Og man skal lukke døre og vinduer, hvis det ryger i ens retning, lød opfordringen fra indsatsleder Morten Andersen ved Beredskab Fyn kort efter, at branden var udbrudt.

Annonce

Røgen fra vindmøllen, der står på en mark ved Voldtofte Vænge, blæste i Voldtoftes retning. Det var dog kun tre ejendomme, som beredskabet og politiet vurderede var i risiko for at blive påvirket af røgen.

- Vi har bedt politiet om at bede tre ejendomme på Voldtofte Vænge om at gå inden døre, fordi der er en røgfane i deres retning. Så de skal gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationsanlæg, siger Morten Andersen.

Får lov at brænde ud

Beredskabet og politiet fokuserede ikke på brandslukning, men derimod på at holde borgere væk fra området, så ingen blev udsat for den skadelige røg.

Der var nemlig ikke så meget andet at gøre, fortalte Morten Andersen:

Røget har kunnet ses fra flere kilometers afstand. Foto: Amalie Charlotte Hermansen

- Hele huset foroven er udbrændt, og branden har også fat i den ene af vingerne, men det er for højt oppe til, at vi kan gøre noget overhovedet, og det er for usikkert at komme i nærheden af møllen.

- Lige nu handler det bare om at sikre, at der ikke sker noget med andre. Det handler derfor om afspærring og sikre, at der ikke sker yderligere brandspredning.

Branden, der første gang blev anmeldt omkring klokken 15.30, opstod i elektronik i møllens nacelle.

Avisens journalist på stedet oplyste, at røgen kunne ses flere kilometer væk fra blandt andet Haarby og Gummerup.

Annonce

Brænder hele natten

Ud på aftenen begyndte branden atter at røre på sig, og alarmcentralen modtog flere anmeldelser om vindmøllebranden.

Det kom dog ikke som nogen overraskelse for hverken brandvæsenet eller politiet, at branden var blusset op igen.

- Vi havde set den komme. Den får lov til at brænde hele natten, sagde Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Planen var derfor, at Hjemmeværnet skulle overvåge branden natten igennem og sikre, at ingen personer overskred sikkerhedsafstanden på 150 meter fra møllen. Men omkring klokken 22 var alle tre vinger og nacellen faldet af, og vagtchefen meddelte, at hverken brandfolk, politibetjente og Hjemmeværnet behøvede at bruge natten på marken.

Selve nacellen af vindmøllen er udbrændt. Foto: Presse-fotos.dk
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Velfærd skaber grundlag for bedre bosætning

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Skal du have børnene med til "Midt om natten"?

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ny friskole starter i Jordløse: - Vi vil gerne tænke skolen forfra

Lokalavisen Assens

Spil under åben himmel

Lokalavisen Assens

Syng Sammen til aftenklokken

Lokalavisen Assens

27-årig alenemor kom i mål: Endelig student!

Lokalavisen Assens

EM i fodbold i Landsbyens Hus

Lokalavisen Assens

Ny legeplads til en million skal være samlingssted for hele Vissenbjerg

Lokalavisen Assens

Sport uden sved på panden

Lokalavisen Assens

Assens bliver 500 år i 2024: Politikerne vil skyde 500.000 kr. af på stor folkefest

Lokalavisen Assens

Jans sjældne Pickup og 100 andre veteranbiler kommer til træf

Lokalavisen Assens

Stor check til ungdomsspillere

Lokalavisen Assens

Vil du kaste lys og lyd over "Midt om Natten"?

Lokalavisen Assens

Blædel og Nordbo slår borgerne i Tommerup ihjel: Nu leder de efter flere gerningssteder

Lokalavisen Assens

Se EM i fodbold i Landsbyens Hus i Jordløse

Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Da brugsen lukkede, trådte familie sammen: Nu får landsby sit eget kulturhus

Lokalavisen Assens

Arena fejret i smeltende varme

Lokalavisen Assens

Flere uddannelser til Glamsbjerg

Erhverv

24-årige Nadja bestyrer Normals nye sommerbutik midt i eksamensræset: - Ja, jeg har haft travlt

Lokalavisen Assens

Ingen har monopol på børnene

Lokalavisen Assens

Vindmølle brudt i brand: Røgen kan ses flere kilometer væk

Lokalavisen Assens

Firma sælger tøj til hele verden - nu vil de også klæde asseneserne på

Annonce