Annonce
Lokalavisen Assens

Wienerfastelavnsboller med lækkert fyld

Wienerfastelavnsboller med fyld af blandt andet nutella og hindbærskum er nemme at lave selv. Foto: Eva Wagner Rambrand
Madskribent og -blogger Eva Wagner Rambrand giver her opskriften på lækre fastelavnsboller, som du selv skal lave.
Annonce

Fastelavnsboller på wienerdej er ofte noget vi køber hos bageren, men du kan sagtens lave dem selv. Hvis du køber bollen, som jeg har gjort her, så er det slet ikke så langsommelig en affære.

8 wienerfastelavnsboller (4 med nutella og nougatmousse samt 4 med remonce og hindbærskum):

2 pakker fastelavnsboller med cremefyld fra “Mette Munk” findes på frost i blandt andet Superbrugsen

Nougatmousse:

100 g. blød nougat

2 æggeblommer

1 æggehvide + 1 spsk. sukker

1/4 l. piskefløde

Hindbærfløde:

3 dl. piskefløde

3 spsk. hindbærmarmelade

1 spsk. vaniljesukker

1 spsk. koncentreret hyldebærsaft (kan udelades men giver en flot farve)

Remonce:

50 g. blødt smør

50 g. revet marcipan

30 g. flormelis

Fyld:

Hindbærmarmelade og nutella

Pynt: 70% chokolade, hakkede pistacier, blå violer, skovsyre

Marcipan, indfarvet med rød pastafarve og æltet med lidt flormelis, udstykket i cirkler, friske hindbær

Fremgangsmåde:

Bag bollerne efter pakkens anvisning. Afkøl dem helt og skær dem over på midten.

Nougatmousse: smelt nougaten i microovnen, eller forsigtigt ved lav varme i en lille gryde. Afkøl til “lillefingervarmt” rør æggeblommerne sammen med nougaten.

Pisk æggehviden stiv. Tilsæt 1 spsk. sukker og pisk igen.

Pisk fløden til fast skum. Vend forsigtigt de tre dele sammen.

Sæt nougatmoussen på køl.

Lav så hindbærfyldet; rør remoncen sammen.

Pisk fløden til skum.

Bland hindbærmarmelade, vaniljesukker og hyldebærsaft i.

Saml bollen: Læg 1 spsk. remonce i midten af bollen og 1 tsk. hindbærmarmelade ovenpå.

Fyld din hindbærflødeskum i en sprøjtepose med stjernetylle og læg flødeskummet i fine “dutter" rundt om remoncen, ud til kanten af bollen.

Læg toppen af bollen på og drys lidt flormelis gennem en sigte. Pynt med en marcipancirkel og lidt fløde samt et friskt hindbær.

Saml nutellabollen; sæt glasset med nutella i microovnen i ca. 5-10 sekunder. Så bliver den mere flydende og nemmere at arbejde med.

Læg 1-2 spsk. nutella i midten af hver bolle.

Fyld nougatmoussen i en sprøjtepose og læg den i en ring udenom nutellaen. Den øverste del af bollen dekoreres med smeltet mørk chokolade og drysses med hakkede pistaciekerner og blå violer. Når chokoladen er størknet samles bollen.

Opbevar bollerne på køl indtil de skal nydes.

Madskribent Eva Wagner Rambrand.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce