Annonce
Lokalavisen Lemvig

Åbent hus i tre haver

Der er åbne haver tre steder i havekredsen Lemvig-Tangsø. Pressebillede
Annonce

Lemvig: Lemvig-Tangsø Kreds arrangerer åbne haver i forskellige haver søndag den 21. juni 13.00 – 16.00.

De tre haver er:

Lissi og Jens Johan Viborg, Drosselvej 23,  Bøvlingbjerg: Haven er en lille parcelhushave, hvor der bliver sat stor pris på det dejlige drivhus. I haven er der hyggekroge, der er roser, hortensiaer og hostaer.

Jytte og Finn Vestergaard, Tangsøgade 14,  Bøvlingbjerg: Haven, vi skal se, er en forholdsvis nyomlagt landsbyhave i Bøvlingbjerg. Det er både en pryd- og brugshave med blomster, højbede og drivhus, og der er plads til børnebørnene. Haven har også hyggekroge og en hytte med udsigt til landlig idyl.

Jytte og Svend Erik Rosengaard, ”Bækmark” Bækmarksbrovej 14,  Bækmarksbro: Haven på ”Bækmark” er en gammel have med voldsted, som danner rammen om haven. Der er en del store og gamle træer. Jytte og Svend Erik forsøger at gøre haven nem at holde, og laver en glidende overgang til eng og skov. Der er masser af planer om broer, ”kighuller”, bænke og hyggekroge, som kommer til lidt efter lidt.

Entre: 10 kr. pr. have – Alle er velkommen. Arrangørerne opfordrer til, at man i haverne følger de officielle retningslinier for Covid 19

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce