Annonce
Lokalavisen Lemvig

Øøh nej, den fik jeg så heller ikke læst...

Fagbøger er gode, når Hjørdis skal have forklaret, hvorfor hun ikke skal lægge sig skruk og ruge kyllinger ud i år. Ugens klummeskribent, Sofie Sidelmann Yderstræde, er kommunikationsmedarbejder på Lemvig Bibliotek. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

Nogle gange føler jeg mig utilstrækkelig på mit arbejde. Det sker, når en låner kommer hen til mig med en bog og spørger, om den er god, eller om den minder om den, de lige har afleveret.

Her må jeg ofte melde pas. Ikke fordi jeg ikke læser – jeg læser måske bare noget andet.

Der udkommer hvert år tusindvis af nye bøger her i landet. Jeg læser nok omkring 110 – både skøn- og faglitterære. Så det er umuligt for mig at være opdateret, og faktisk føler jeg mig konstant bagefter.

Det er skønt, at mange af jer forventer, at man som biblioteksansat er en omvandrende bogdatabase, og det ville alle os, der arbejder her, da også gerne være. Desværre får vi ikke stillet læsetid til rådighed af vores arbejdsgiver, så det er en fritidsbeskæftigelse ligesom for de fleste andre. Derfor forbeholder jeg mig ret til benhårdt at vælge ud, hvad jeg har lyst til at læse – ikke hvad jeg måske burde. Heldigvis har personalet på Lemvig Bibliotek meget forskellig smag i litteratur. Nogle læser kriminalromaner, mens andre ikke vil spilde et minut på øksemord og bloddryppende beskrivelser af gerningssteder. Nogle kan ikke få det filosofisk nok, mens jeg bliver så træt, hvis en bog bliver alt for tænksom og fyldt med komplicerede metaforer.

Omvendt forstår jeg godt, at ikke alle har brug for viden om, hvordan man afskrukker en høne, hvilket er meget relevant for mig, når Hjørdis skal overbevises om, at vi ikke har plads til, at hun ruger flere kyllinger ud hjemme i hønsehuset.

Faktisk er fagbøger ofte dem, der fylder op hjemme i min stak. For jeg er så nysgerrig og elsker, når nogen har gravet sig ned i deres stofområde og kan formidle det. De fleste journalister (som jeg jo er) ved en del om en hulens masse emner, mens de sjældent besidder specialistviden på et enkelt område. Sådan er det, når man i årevis laver research til et hav af artikler om alt muligt. Vi kan være ret onde modstandere i Trivial Pursuit!

Til gengæld kniber det for mig ofte med fordybelsen og tålmodigheden til et storværk. Historiske slægtsromaner fanger mig sjældent, og selv om jeg godt ved, at virkelig mange af vores lånere elsker dem, så har jeg ikke lyst til at bruge min dyrebare læsetid på noget, der langt hen ad vejen ville føles som pligtlæsning.

Det håber jeg, at der er forståelse for – også uden at jeg skal være kendt som ”hende, der ikke vil læse det, vi andre holder af”. For I læser også meget, der ikke umiddelbart fanger mig.

Men al læsning er god læsning. For den enkelte. Og hver dag på biblioteket glæder jeg mig over, at vores smag er så forskellig. For hovedsagen er da, at vi har lyst til at læse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce