Annonce
Lokalavisen Lemvig

35 surfere dystede om klubmesterskaberne

Der var fuld fart på surferne ved lørdagens klubmesterskaber. Privatfoto
Der var perfekte forhold til årets ultimative prøvelse i Lemvig Sejlklub
Annonce

LEMVIG: Årets ultimative prøvelse for alle windsurfere i Lemvig sejlklub blev afviklet lørdag 14. september Sejlklubben var specielt taknemmelige over at se så mange deltagere til dette års klubmesterskab.

Der var i alt tilmeldt 35 børn, juniorer og voksne til klubmesterskabet.

Dagens vejr var helt perfekt med letskyet og omkring syv sekundmeter vind om formiddagen. Over middag til tog vinden til fra vest, og det var helt perfekt vejr for de større sejlere.

Traditionen tro blev der sejlet på 8-tals-bane, som blev lagt tæt på land. Denne banelægning gav de mange tilskuere mulighed for at følge opløbet helt tæt. Der blev windsurfet i fem forskellige klasser.

Stemningen var som altid i top, og der blev hyggesnakket, udvekslet tips og erfaringer med grej. Lørdag formiddag og omkring middagstid var vejret helt perfekt og leverede vind til slalomsejlads for børn u13 og junior med 7-8 s/m vind. I alt blev der gennemført 3 slalom sejlads i hvert klasser, hvor der blev sejlet 3 omgange på 8 talsbanen.

I Børn u13 endt Mads Kobberholm som nummer et efterfulgt af Bertel Saaby på andenladsen og Jeppe Kobberholm på tredjepladsen.

I Junior drenge klasse var der fart på, og Christian Bach endte ud med at trække det længste strå efterfulgt af Carl Bastian Møller Pedersen og Emil Egholm. I Junior piger klassen blev resultatet, at Olivia Mølgård surfede sig til førstepladsen efterfulgt af tvillingesøsteren Freja Mølgård på andetnpladsen og Andrea Dræby på tredjepladsen.

Lørdag eftermiddag friskede vinden til omkring 10-11 s/m, og det var helt perfekt til surferne i voksen klassen. Der var 12 surfer til start på den store 8 talsbanen, og der blev sejlet 4 sejladser på banen i frisk til hård vind. Christian Bach og Jesper Kobberholm fik en rigtig god start i den første sejlads og kæmpede hårdt side om side helt til målstregen, hvor Jesper fik lidt mere fart på windsurferen og krydsede målstregen først. I de 3 næste sejladser var der også kamp om pladser i front, hvor Carsten Bach vandt en enkelt sejlads, og Jesper kobberholm vandt to sejladser mere. Efter de 4 sejladser endte det med en samlet sejr i voksenklassen til Jesper Kobberholm, Carsten Bach på 2. pladsen og en 3. plads til Tommy Kristensen.

Spændingen om klubmester-titlen er i top, efter de unge windsurfer udvikler sig mere og mere og ligger helt tæt på de ældre og mere erfarede på vandet.

Glade børn ses her på præmiepodiet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce