Annonce
Lokalavisen Lemvig

700 elever fra Lemvig Kommune på æblerov

700 skoleelever fra Lemvig Kommune - fordelt på 16 klasser fra Harboøre Skole, Lemtorpskolen og Nørre Nissum Skole - deltager i GoCooks fremstød for danske æbler. Pressebillede
Annonce

Lemvig: Hvad er det egentlig, der er så særligt ved de danske æbler?

Sammen med GoCook går 170.000 danske skolebørn på opdagelse i de søde og de syrlige smagsnuancer, når de henover efteråret går på æblerov i skolekøkkenet.

700 børn og unge fra Lemvig Kommune deltager i begivenheden. De fordeler sig på otte klasser på Harboøre samt fire klasser på både Lemtorpskolen og Nørre Nissum Skole.

- Vi oplever, at mange børn aldrig har været på æblerov, selvom Danmark bugner af æbler her i efteråret, og de er heller ikke helt klar over, hvor meget man kan bruge et dansk æble til. De kender bedst de søde, udenlandske æbler, men de danske æbler har meget mere knald på smagen, så de er fortrinlige i alt fra morgenmad til aftensmad - og naturligvis dessert. Børnene kan derfor blive mad-reddere ved at lære at bruge de mange danske æbler lige nu. Og så skal de naturligvis også smage æblerne og opleve, hvordan de kommer fra jord til bord, siger Bente Svane Nielsen, der er projektchef for GoCook, Coops madprogram for børn og unge.

Og noget kunne tyde på, at det ikke kun er GoCook, der godt kunne tænke sig, at børnene lærte de danske æbler bedre at kende. Skolerne har tilmeldt sig som aldrig før, så der i år er rekorddeltagelse med knap 7500 tilmeldte klasser fordelt over hele landet.

Læg dertil danskernes stigende interesse for at placere deres forbrug lokalt. Coop spurgte i april befolkningen, hvad de ville gøre mere af efter corona-nedlukningen, og her svarede 41 procent, at de ville handle flere lokale fødevarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce