Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bibliotekarens fem bedste læseoplevelser det seneste år

Lene Brunsgaard Lauridsen her med forgængeren til ”Vi tog op med mor” og ”Hedeselskabet.” Sidstnævnte bog er kraftigt inspirerer af forfatterens tidligere bopæl i Nees. Regler om ophavsret gør, at bøgernes forsider desværre ikke må vises ud for hver omtale. Pressebillede
Vi tager i ugens avis hul på en ny serie, hvor bibliotekarer fra Lemvig Bibliotek fortæller om deres bedste læseoplevelser det seneste år. Lene Brunsgaard Lauridsen lægger ud med fem anbefalinger.

Lemvig: Bibliotekarer læser sandsynligvis lidt flere bøger end mange andre og bliver ofte bedt om deres personlige anbefalinger. Her har Lene Brunsgaard Lauridsen fra Lemvig Bibliotek fundet sine fem favoritter fra 2020 frem.

Fremover vil hun og andre medarbejdere fra biblioteket løbende anbefale nye og klassiske romaner, fagbøger, film og musik her i avisen.

"Et andet billede" af Nanna Wendt Sølvsteen.

Annonce

Seks meget forskellige søskende er med deres familier på vej til deres gamle barndomshjem for at fejre jul sammen. Deres forældre er døde, og vi følger de seks søskende, Lisa, Mona, Frida, Vincent, Edith og Edvard og deres indbyrdes relationer og liv med deres familier.

Bogens kapitler er set fra alle de seks søskendes forskellige perspektiver, og undervejs bliver det mere og mere tydeligt, at de seks faktisk ikke kender hinanden særlig godt, og flere hemmeligheder dukker op til overfladen.

Findes som både ebog og lydbog på eReolen.

"Meter i sekundet" af Stine Pilgaard.

Humoristisk roman om et ungt par, der bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng og får arbejde på den lokale avis som brevkasseskribent. Hun skriver også anti-højskolesange sammen med Sebastian (også påhæng på højskolen). Faktisk er fire af de sange efterfølgende optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen. Det kan anbefales at høre lydbogen, da man her får sangene flot fremført af oplæseren, Sofie Torp.

Findes som både ebog og lydbog på eReolen.

"Hedeselskabet" af Malte Tellerup.

Velskrevet autofiktiv roman med lokalt islæt. Trekløveret Tobias, Viktoria og Andreas - tre unge kunstnervenner - forlader deres storbyliv for at bosætte sig på landet. Sammen har de en drøm om et liv i naturens, den frie kærligheds og kunstens tegn. De flytter til et sted mellem Skalstrup og Nees, hvor de lejer sig billigt ind i nogle forfaldne bygninger hos bonden Mads, og de unge tages vel imod af de lokale. I litteraturen optræder det vestlige Jylland ofte som et billede på det enkle, nøjsomme, barske og lidt skjulte liv fjernt fra storbykultur og mediecirkus. Det gør sig også gældende her i bogen, hvor Vestjylland med ro og styrke byder på selvindsigt og forandring for de tre venner.

Forfatteren Malte Tellerup boede faktisk i nogle år på Hedevej i Nees sammen med kæresten Liv Sejrbo Lidegaard, der er digter. Mandag den 25. oktober 2021 kan du møde ham på Lemvig Bibliotek, hvor han fortæller om "Hedeselskabet".

Findes som ebog på eReolen.

"Rampen" af Jesper Stein.

Jesper Stein, som vi kender fra krimiserien om Axel Steen, er hoppet med på den autofiktive bølge, og det gør han eminent godt. I romanform skildrer Jesper Stein sine forældre og deres voldsomme skilsmisse i 1980’erne. Bruddet får alvorlige konsekvenser langt op i hans voksne liv. Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne, og frem til deres endeligt i Aarhus i 2010’erne.

En både barsk, rørende og meget ærlig fortælling, som netop er blevet belønnet med "Læsernes Bogpris 2021". Lydbogen er for øvrigt indtalt af forfatteren selv, hvilket giver den meget personlige beretning en helt særlig autenticitet.

Findes som både ebog og lydbog på eReolen.

"Vi tog op med mor" af Karin Smirnoff.

"Vi tog op med mor" er opfølgeren til Karin Smirnoffs roste romandebut "Jeg tog ned til bror".

Jana og Brors mor er død og vil begraves i sin hjemstavn i det nordlige Sverige tæt på den finske grænse. Tvillingerne arver hendes barndomshjem og opdager hurtigt, at livet i Kukkojärvi er anderledes end i Smalånger. De fleste i byen lever efter strenge, religiøse regler, hvor forbuddene er mange. Dem, der ikke retter ind, skubbes ud i kulden. Bror tiltrækkes af den tæt sammentømrede menighed med dens fokus på fællesskab og familieværdier, og hvor mændene er de ubestridte ledere.

Findes som både ebog og lydbog på eReolen.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ann-Louise blev årets leder i Harboøre

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Manglende arbejdskraft er en særlig udfordring i år

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Bjarnes Fisk: Nu lysner det heldigvis

Lokalavisen Lemvig

Flyttede fra Kalundborg for at blive kok på Isværket

Lokalavisen Lemvig

Fodbold: LGF spiller mod Morsø om oprykning til serie 1 - RLK og Team Tangen skal også i kamp

Lokalavisen Lemvig

Tag på gåtur med hjerteforeningen

Lokalavisen Lemvig

Heidi blev hædret igen for at være ildsjæl

Lokalavisen Lemvig

39 veteranbiler på Torvet i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Corona fyldte året i Lemvig GF

Lokalavisen Lemvig

Nyt hus til frivillige får støtte fra sparekasse

Lokalavisen Lemvig

Jens Kristian Lings-bog er blevet til teaterstykke i Kalundborg

Lokalavisen Lemvig

Schaufuss Balletten kommer til både Nørre Nissum og Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Oscar-vindende film i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Fiskebutik i Thyborøn er hurtigt blevet en succes

Lokalavisen Lemvig

Sogneaften med mad og musik fra tv-serien Badehotellet

Lokalavisen Lemvig

Stor interesse for skattefrie oplevelsesgavekort: Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har formidlet 325 gavekort

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven

Lokalavisen Lemvig

Genbrugsmarked på Lemvig Havn vender tilbage: Nu med bookede pladser

Lokalavisen Lemvig

Fordelsbogen i butikkerne: Det er en win-win og en ekstra gang win...

Lokalavisen Lemvig

Midsommerkoncert i Fælleshuset i Vandborg

Lokalavisen Lemvig

Valdemarsmøde om glæden ved at være til

Lokalavisen Lemvig

Padel har været i gang i en måned - nu skal ny bane i Harboøre endelig indvies

Lokalavisen Lemvig

Ny eventkoordinator stammer fra Thyborøn

Annonce