Annonce
Lokalavisen Lemvig

Borgerformand: Købmanden er vigtig for os

Bent Wolder Mortensen glæder sig over, at borgerne i Ramme har taget den nye købmandsforretning til sig. Foto: Jesper Lundsgaard
Ramme var muligvis sygnet hen, hvis det ikke var lykkedes at få gang i købmandsbutikken igen, siger formanden for byens borger- og håndværkerforening

Ramme: Det giver sammenhold i byen og på længere sigt kan købmandsforretningen i Ramme måske også få betydning for tilflytningen til byen.

Det er vurderingen hos formanden for Ramme Borger- og Håndværkerforening, Bent Wolder Mortensen. Han var oprindeligt med i en arbejdsgruppe, der arbejdede med mulighederne for at få en ny købmandsforretning i byen efter den tidligere købmand lukkede i 2018.

I første omgang er han glad for, at det lykkedes at genoplive købmanden efter borgerforeningen, virksomheder og frivillige gik sammen om at finde en erstatning for den lukkede købmandsbutik.

Annonce

- Der er ingen tvivl om, at det har betydet meget for byen og sammenholdet her, at vi igen har fået en købmand. Sammenholdet er en sideeffekt af, at forretningen er kommet op at stå, for der er en del frivillige, der både har lagt mange timer i at få etableret forretningen, men også lægger frivillige arbejdstimer i forretningen, siger Bent Wolder Mortensen.

Det tyder på, at borgerne har taget forretningen til sig

Bent Wolder Mortensen, formand Ramme Borger- og Håndværkerforening

Det er dog ikke kun den frivillige arbejdsindsats i og omkring købmandsforretningen, der har givet sammenhold. Borger- og håndværkerforeningens formand peger også på, at han kan mærke, at det har en betydning for byens borgere, når de mødes i forretningen og kan få en snak, når man mødes under indkøbet.

Har sat flere rekorder

Efter to år uden mulighed for at lave sine daglige indkøb i Ramme frygtede Bent Wolder Mortensen, at byens borgere havde fået lavet så meget om i deres indkøbsvaner og vænnet til at handle i andre byer, at det kunne være svært at få dem til at vende tilbage til den lokale købmand.

Men det har vist sig ikke at være tilfældet.

- Man kan selvfølgelig aldrig vide, hvordan folk vil reagere, men det har vist sig, at der er stor opbakning til forretningen. Det er også fortsat efter coronapandemien, hvor forretningen har sat flere rekorder for omsætning og ligger rigtigt pænt med sine resultater. Det er særdeles tilfredsstillende. Så det tyder på, at borgerne har taget forretningen til sig, siger Bent Wolder Mortensen.

Han kunne have frygtet for fremtiden i Ramme, hvis det ikke var lykkedes at få en købmandsforretning tilbage til byen.

- Havde vi ikke fået købmanden er jeg bange for, at byen ville være sygnet mere hen. Heldigvis fik vi gang i den igen, og det er med til at liv i byen sammen med skolen, og det håber jeg, det kan blive ved med. Det er vigtigt for byen, at vi har den forretning, siger Bent Wolder Mortensen.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Direktøren viser rundt på Thyborøn Havn

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Marineudstillingen i Lemvig trækker gæster langvejs fra: Besøgende fra 68 forskellige postnumre

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Konkurs og fjernvarmerør sendte Kenneth til Lemvig som holdleder

Lokalavisen Lemvig

Brug tiden sammen i familien - blev en af Lemvig Biblioteks "læsefamilier"

Lokalavisen Lemvig

Corona-forholdsregel var medvirkende til stor succes for Krabbefestival - vi spærrer Havnegade igen

Lokalavisen Lemvig

Naturens Dag med svampejagt og en flot dal-tur

Lokalavisen Lemvig

Fotokonkurrence for børn: Kommunens sødeste kæledyr skal findes

Lokalavisen Lemvig

Litteraturkreds klar med ny sæson: Fem bøger af forfattere omkring Limfjorden

Lokalavisen Lemvig

SHS Byg overtager byggefirma på Thyholm

Lokalavisen Lemvig

Indehaveren af Restaurant Bølgen i Thyborøn: Hvis der kom en bus med 15 personer, så ansatte jeg dem på stedet...

Lokalavisen Lemvig

Sophie Byskov er særdeles godt tilfreds med sin første sommersæson i Mallemukken

Lokalavisen Lemvig

Det er seniorer der må vaske op efter dig når du er på restaurant

Lokalavisen Lemvig

Åbent hus i Klimatorium: Viser bade- og sportstøj lavet af genanvendt plastik fra havet

Lokalavisen Lemvig

Ny medarbejder stoppede efter få dage - her er den nye trio i Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme

Holstebro Onsdag

Gratis naturoplevelser for hele familien

Lokalavisen Lemvig

Meget at glæde sig til: Lemvig Musikforening klar med det største program længe

Lokalavisen Lemvig

Dialektmanden besøger Lemvig Bibliotek: Prå-li-å-hør-her!

Lokalavisen Lemvig

Læseklubaften på Lemvig Bibliotek

Lokalavisen Lemvig

Jubilar i Nordea: Det er de spændende opgaver der er tilbage

Lokalavisen Lemvig

Skovly Økologi i Møborg er med i Sofari: Se frilandsgrisene boltre sig

Lokalavisen Lemvig

Corona-håndbold halv pris: Klub vil lokke spillere tilbage

Lokalavisen Lemvig

Nyt center fortæller om Lilleå og Storåen

Lokalavisen Lemvig

Borgerformand: Købmanden er vigtig for os

Annonce