Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr åbner igen

Bovbjerg Fyr åbner med et arrangement om floraen omkring fyret. Pressefoto
Annonce

Bovbjerg: På Bovbjerg Fyr glæder man sig til igen at slå dørene op for gæster lørdag den 13. juni, hvor stort set alting er helt anderledes, end det plejer at være på egnens fyrtårn.

Nye retningslinjer er under indkøring og vil vise sig i form af nye rutiner og en helt anderledes stram styring af gæsternes gøren og laden, men hyggen og gæstfriheden bliver der ikke rørt ved. Det er stadig den dedikerede flok af frivillige, som tager imod og smiler til gæsterne, når de kommer.

De lægger ud med et helt særligt arrangement om og i naturen ”Flora omkring Fyret”.

I 2016 udgav Per Harvig og Dansk Botanisk Forening ”Atlas Flora Danica”, der med en endnu uset grundighed kortlægger botanikken i Danmark. Bogen indeholder 2.125 udbredelseskort og en lang række informative baggrundstekster, med hvilke man med stor fornøjelse kan gå ud i naturen og finde og udforske de forskellige planter.

Formålet med det enestående værk er at:

  • vise de danske plantearters aktuelle udbredelse og regionale hyppighed samt påvise evt. tilbagegang eller spredning. Årsager til disse ændringer belyses
  • undersøge den aktuelle status for rødlistede, fredede og sjældne plantearter
  • udbrede kendskabet til dansk flora og til betydningen af at værne om planterne og deres voksesteder

Lørdag den 13. juni i tidsrummet 15-30-17.30 fortæller Per Hartvig om de mange udfordringer, der har været med at afvikle et så stort og ambitiøst projekt baseret på frivilligt arbejde. Om bestræbelserne på at få en så ensartet undersøgelse af alle egne af landet som muligt. Om det enorme arbejde med at indsamle og bearbejde de cirka én million oplysninger om arternes forekomst, og ikke mindst artsbestemmelsen af næsten 200.000 indsamlede og pressede planter.

De vigtigste resultater bliver præsenteret, og med baggrund i undersøgelsen vil der blive gjort rede for de mest markante ændringer i den danske flora i de seneste 50-80 år.

Søndag den 14. i tidsrummet 14.00-16.00 bliver en søgen efter flora i den enestående natur omkring fyret sammen med Per Hartvig.

Fyrfrivillig Lars Ebbensgaard siger, at det er en rigtig god idé at melde sig til, hvis man vil være sikker på at få en plads. For som på alle andre steder, hvor mennesker samles, er også Fyret ramt af store begrænsninger med de nye Corona-retningslinjer for caféer og kulturhuse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Kunstnere på glatis

Lokalavisen Lemvig

Åbent hus i tre haver

Annonce