Annonce
Lokalavisen Lemvig

Bovbjerg Fyr: Dukketeater vises to gange

Det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen spiller "Kejserens nye klæder" på Bovbjerg Fyr onsdag den 14. oktober - der er forestilling både kl. 14 og 15. Pressebillede
Annonce

Bovbjerg: Skal der være tradition, så lad der være tradition.

Sådan siger Teaterkredsen Limfjorden og Bovbjerg Fyr, når de i et samarbejde endnu engang præsenterer det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen for børn og deres familier.

Denne gang er "Kejserens nye klæder" på programmet. Stykket opføres to gange onsdag den 14. oktober - henholdsvis kl. 14 og 15.

En selvoptaget kejser, et par svindlere og et barn, der siger den fulde sandhed. Lyder det aktuelt og bekendt? Men, nej, vi opfører ikke klimakrise eller skandaler, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Det er derimod det velkendte H. C. Andersen-eventyr om den pyntesyge kejser, der lader sig snyde af et par uærlige vævere, som kun er ude på at tømme kejserens skattekiste.

Alle ved, at det er af børn og fulde folk, vi skal høre sandheden, og sådan er det også i dette eventyr.

Forestillingen er en oplevelse med de fantastiske, håndsnittede marionetdukker og den flotte scenografi og lyssætning.

Mange børn ser altid frem til også at få et kig bag scenen og få lov til at røre de fine dukker.

I år spilles stykket i efterårsferien, og det giver mange bedsteforældre mulighed for at tage børnebørn med til en stor oplevelse.

På grund af coronarestriktionerne er der et begrænset antal billetter, og det er nødvendigt med forudbestilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce