Annonce
Lokalavisen Lemvig

Corona sætter præg på valg: Du må tage din egen kuglepen med i stemmeboksen

Vælgerne må tage sin egen blyant eller kuglepen med ind bag gardinet i stemmeboksen ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Lemvig Kommune opfordrer til, at man enten brevstemmer eller afgiver sin stemme på knapt så travle tidspunkter ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg

Lemvig: Normalt ligger der en blyant eller en kuglepen og venter på dig i stemmeboksen, når du skal afgive din stemme til et valg.

Det bliver anderledes i år. Her vil der være mulighed for at have sin egen kuglepen med i stemmeboksen, når der skal stemmes til kommunal- og regionsrådsvalg 16. november.

Det er den stigende coronasmitte, der er årsagen til, at man i år selv kan tage sin egen blyant eller pen med i stemmeboksen.

Annonce

- Man er velkommen til at benytte sin egen blyant eller kuglepen. Det skal dog være et skriveredskab, hvor blækket eller aftrykket fra blyanten eller kuglepennen ikke må være genkendeligt af hensyn til stemmehemmeligheden, siger kommunaldirektør Lars Keld Hansen.

Der vil dog stadig være en blyant eller en kuglepen i stemmeboksen, hvis man ikke selv har fået et skriveredskab med sig til valgstedet. Her vil de valgtilforordnede sørge for, at blyanten eller kuglepennen løbende vil blive sprittet af, lige som de også vil sørge for, at pultene i stemmeboksene jævnligt bliver sprittet af for at undgå smittefare.

Forskellige ind- og udgange

Valgstederne vil også være indrettet på en måde, så der vil være forskellige ind- og udgange, så vælgerne ikke bliver blandet på vej ind og ud ad døren, når de skal til og fra stemmeafgivningen.

Kommunaldirektøren opfordrer til, at man som vælger forsøger at komme til valgstedet for at stemme på andre tidspunkter end de traditionelt travle tidspunkter sidst på eftermiddagen og først på aftenen.

- Vi vil også opfordre til, at man stemmer fra midt på formiddagen til midt på eftermiddagen, hvis man har mulighed for det. Her ved vi, at der traditionelt er mindst travlhed på valgstederne og på den måde forsøge at undgå for store forsamlinger på de travleste tidspunkter, siger han.

Lars Keld Hansen tilføjer, at det også er muligt at brevstemme inden selve valgdagen. Her er det ikke nødvendigt at medbringe sit valgkort, men man skal kunne legitimere sig.

- Det kan være en god mulighed at afgive en brevstemme, hvis smitten er stigende og man ikke ønsker at stemme på selve valgdagen, siger han.

Noget tyder dog på, at vælgerne indtil videre ikke har taget muligheden for at brevstemme til sig. Ifølge Helle Brask Jensen fra Lemvig Kommune var der mandag middag ikke de store ændringer i antallet af afgivne brevstemmer til kommunalvalget i forhold til tidligere valg. Til og med lørdag havde 258 afgivet en brevstemme.

Helle Brask Jensen forventer dog, at flere vil benytte sig af muligheden for at brevstemme senere på ugen.

Det er muligt at brevstemme i rådhusets åbningstid til og med på fredag 12. november. På fredag vil åbningstiden været udvidet til klokken 16 for dem, der ønsker at brevstemme.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Merete har været direktør for Kystdirektoratet i otte år - og hun trives fantastisk godt i Lemvig

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fire dage med tilbud i Lemvigs forretninger

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Julemanden dropper brandbilen i Thyborøn

Lokalavisen Lemvig

Nyt kunstværk på Lemvig Museum: Malet i Harboøre i 1884

Lokalavisen Lemvig

Bibliotekschefen holder af de oversete krimiperler

Lokalavisen Lemvig

Julemarked i 18b med 22 stande

Lokalavisen Lemvig

Boksere havde succes med stort stævne

Lokalavisen Lemvig

Nu kan vinterbaderne få varmen - i egen sauna

Lokalavisen Lemvig

Lars Vindstrup har taget ambitionerne fra håndboldbanen med ind i erhvervskarrieren

Lokalavisen Lemvig

Når Søren Peter ikke ville til dronningen måtte dronningen besøge Søren Peter

Lokalavisen Lemvig

Sinne Eeg giver koncert i barndomsbyen Lemvig: Hotelsal egner sig perfekt til en julekoncert

Lokalavisen Lemvig

Byggeriet af Nørre Nissums musik- og kulturhus fik uventet start

Lokalavisen Lemvig

Historiker og lokal deltidslandmand fortæller om den lokale landbrugshistorie

Lokalavisen Lemvig

Direktøren for Klosterhedens Vildt: - Vi skal kunne tjene penge på en forretning som vores. Punktum

Lokalavisen Lemvig

Gymnasieelever skrev deres egne sange

Lokalavisen Lemvig

Vestjysk Bank kickstarter lokal indsamling til biografsal

Lokalavisen Lemvig

Corona sætter præg på valg: Du må tage din egen kuglepen med i stemmeboksen

Lokalavisen Lemvig

Så blev det en realitet: Ny Solbussen til udflugter og oplevelser

Lokalavisen Lemvig

eGastro udvider den fysiske butik og ansætter tre nye medarbejdere

Lokalavisen Lemvig

Maske-workshop og færøske spillemænd på Tuskær

Lokalavisen Lemvig

Det grå guld besøgte marineudstillingen og de kom langvejs fra

Lokalavisen Lemvig

Intens musikuge - Lemvig har været med i Spil Dansk i alle 20 år

Lokalavisen Lemvig

Lemvig Provstikor er klar til at sprede sangglæde igen

Annonce