Annonce
Lokalavisen Lemvig

Cykelturen til Paris er en kæmpe oplevelse

Kent Nielsen er resten af det lokale hold fra Lemvig og Struer Kommuner spinner hver tirsdag aften i Struer Motion. Kent Nielsen glæder sig til igen at skulle cykle til Paris. Foto: Henrik Kallesøe
Kent Nielsen fra Harboøre cyklede i år med Team Rynkeby til Paris, og nu er han træningsansvarlig for det lokale Team Rynkeby-hold, der næste år sætter kurs mod den franske hovedstad.
Annonce

Harboøre: - Det var en kæmpe oplevelse at cykle til Paris med Team Rynkeby, og jeg glæder mig til at gøre det igen, siger Kent Nielsen fra Harboøre.

I år deltog han for første gang på Team Rynkebys cykeltur til Paris, hvor formålet er at samle penge ind til Børnecancerfonden, hvor størstedelen af pengene bruges på forskning i børnekræft.

- Det er en rigtig god fornemmelse at deltage i sådan en tur. Man bidrager til forskning i livskritiske sygdomme for børn, og samtidig er man en del af et stort fællesskab. Det sociale samvær spiller en stor rolle på sådan en tur, siger Kent Nielsen.

De cirka 1400 kilometer til den franske hovedstad blev kørt over otte dage i begyndelsen af juli med en distance på "blot" 85 kilometer den sidste dag, hvor rytterne kom ind i Paris og kørte rundt i hjertet af storbyen - blandt andet på den kendte gade Champs-Élysées, der er blandt de mange gader, der går ud fra den kæmpestore rundkørsel med Triumfbuen i midten.

- De fleste dage kørte vi omkring 200 kilometer, og man hjælper hinanden, så alle kommer igennem. Vi startede i blot 12 graders varme i Danmark, men da vi havde passeret den dansk-tyske grænse, steg temperaturen til 30 grader, så det var vigtigt at drikke meget. Alle på det midt-vestjyskehold med cirka 50 deltagere gennemførte i år, så det var flot, siger Kent Nielsen.

Han er således blandt gengangerne, når turen i begyndelsen af juli næste år igen går til Paris. Turen finder sted i uge 28, der er den første hele juli-uge.

De lokale deltagere

Det lokale Team Rynkeby-hold består af ni ryttere, der til sommer skal cykle til Paris. Det lokale hold er en del af det midt- og vestjyske hold, der tæller omkring 50 ryttere og 15 servicefolk.

Deltagerne fra Lemvig og Struer Kommuner er:

Harboøre: Ellen Margrethe Rysgaard Andreasen, Karl Johan Rysgaard Mikkelsen og Kent Nielsen.

Thyborøn: Henrik Schmidt.

Lemvig: Henrik Kallesøe.

Struer: Bibi Salskov, Charlotte Nielsen, Karsten Kirkeby Madsen og Steen Møller.

Annonce

Halvdelen er nye

- Arrangørerne går efter, at halvdelen af deltagerne skal have prøvet turen til Paris tidligere, mens den anden halvdel er med på turen for første gang. Der er nogen med, som aldrig har kørt landevejscykling før, men det går som regel meget godt. Det vigtigste er bare, at man sørger for at få nogle kilometer i benene, inden det går løs, siger Kent Nielsen.

Sidstnævnte er Kent Nielsen blevet ansvarlig for på det lokale mandskab, der tæller ni ryttere fra Lemvig og Struer Kommuner. De ni ryttere er en del af det midt- og vestjyske hold.

- Jeg har sagt ja til at være træningsansvarlig. Der er lagt en træningsplan for det lokale hold, der indbefatter træninger både rent lokalt og med det midt- og vestjyske hold. Hvis man følger det, kommer man op på de anbefalede 2500 kilometer, siger Kent Nielsen.

Han råder deltagerne til at holde formen ved lige hen over vinteren.

- Det er deltagerne gode til. Vi mødes én gang om ugen i Struer Motion for at spinne, og så træner deltagerne individuelt med enten landevejscykling, mountainbike eller fitness. Deltagerne registrerer deres træningskilometer hen over vinteren, men det hele bliver nulstillet den 1. marts, og derfra skal man så træne mindst 2500 kilometer, siger Kent Nielsen.

Annonce

En god udfordring

Det midt- og vestjyske hold deles op i to grupper, når der køres til Paris. Forrest i hver gruppe sidder de stærkeste ryttere, der på de flade etaper holder en gennemsnitsfart på 30 kilometer i timen. Der er indlagt to pauser på hver etape.

- Når etapen er slut, skulle vi gerne have kørt med en gennemsnitsfart på 25 kilometer i timen, når pauserne regnes med, siger Kent Nielsen.

Netop det at køre langt hver dag i en uge var én af de udfordringer, der tiltalte Kent Nielsen.

- Jeg tilmeldte mig Team Rynkeby af flere grunde. Jeg mistede min far til kræft for fire år siden, og derfor vil jeg gerne støtte kampen mod kræft. Samtidig ville jeg gerne prøve mig selv af i forhold til at køre 200 kilometer hver dag i en uge. Desuden har jeg en kollega, der har været med på turen og talt varmt om den, siger Kent Nielsen, der arbejder på FMC Rønland, det tidligere Cheminova.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce