Annonce
Lokalavisen Lemvig

Da fiskerne sejlede i protest

Filmcentralen er i færd med at digitalisere en lang række film, der kan ses gratis på hjemmesiden.
Filminstituttets filmarkiv har færdiggjort digitaliseringen af en ti minutter lang dokumentar fra 1946
Annonce

Thyborøn: I denne tid diskuteres det, om Thyborøn Kanal bør indsnævres for at formindske oversvømmelserne inde i Limfjorden. Men der var engang da fiskerne sejlede i protest mod, at man ville lukke kanalen fuldstændig med en dæmning. Det kan man nu genopleve i en lille dokumentar, som Filminstituttes filmarkiv netop har digitaliseret og lagt ud på hjemmesiden.

Protestsejladsen blev organiseret i protest mod planerne om at lukke Thyborøn Kanal med en dæmning. Fiskerne frygtede, det ville betyde en udslettelse af Thyborøn som fiskeri- og nødhavn samt ødelæggelse af en blomstrende fiskerihavn. I en kamp for deres eksistens, besluttede de sig for at sejle i konvoj til regeringen og Rigsdagen i København for at vise deres utilfredshed.

I dokumentarfilmen får man et indblik i kystsikringen og i Thyborøn som fiskerihavn i 1946, men omdrejningspunktet er konvojsejladsen, der blev indledt 26. januar. Man følger skibenes tur gennem både Oddesund- og Aggersundbroen, hvor de skal have hjælp til at komme gennem isen. Senere samles de i Helsingør havn med sympatiserende fiskere fra Skagen, Grenå, Hundested med flere, inden de den følgende morgen i hårdt vejr stævner ud for at fortsætte turen til København. "L254 Maria Vinkel, der også blev kaldt Admiralskibet, med skipper Harald Vinkel forlader Helsingør som den sidste kutter.

I København bliver fiskerne taget varmt imod af flere tusinde, ventende københavnere.

Speaken er indtalt af skuespiller Kai Holm, der i øvrigt stammede fra Lemvig.

Det tager lidt tid at digitalisere, for vi skal i hver gang tjekke rettigheder, og hvad vi i øvrigt har lov til at gøre. Nogle gange restaurerer vi filmene.

Henrik Østergaard, filmarkivar

Annonce

Dokumentarer bliver digitaliseret

Filminstituttet fik i 2016 17 millioner kroner fra Kulturministeriet til at digitalisere en række dokumentar- og dokumentariske film, som står på Filminstituttets hylder. Det sker gennem projektet Danmark på Film, hvor filmene løbende bliver lagt ud og gjort gratis tilgængelige.

- Det tager tid at digitalisere analoge film. Alle film bliver renset og får fjernet støv og ridser digitalt. Derudover skal rettighederne undersøges for hver film, så vi er sikre på, at vi må vise dem nettet, siger filmarkivar Henrik Østergaard.

Alligevel er der allerede i dag over 1500 filmklip til rådighed, der kan ses gratis og uden behov for at login eller abonnement. På den måde ønsker Det Danske Filminstitut at styrke fortællingen om Danmark med levende billeder til gavn for borgere, undervisningssektoren, forskningen eller de øvrige kulturarvsinstitutioner. Ud over den omtalte film, ligger der allerede flere, korte filmklip fra både Lemvig og Thyborøn på siden.

Annonce

Se dokumentarfilmen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce