Annonce
Lokalavisen Lemvig

Dejligt at få brugerne tilbage igen

Brugerne nød solens stråler i haven bag Aktivitetshuset, da genåbningen blev markeret. Foto: Johan Gadegaard
Brugerne af Aktivitetshuset er glade for, at de igen kan bruge de indendørs faciliteter, der er blevet renoveret mens huset har været lukket
Annonce

Lemvig: I et par uger siden midten af maj har lederen af Aktivitetshuset i Lemvig, Gitte Vium, igen haft mulighed for at slå dørene op for husets brugere.

Det valgte hun at markere med at tænde grillen og servere pølser med det hele til husets brugere, der var dukket op ved frokosttid på en solfyldt tirsdag.

- Det er en succes med dette arrangement. Jeg havde regnet med, at der kom så mange i dag, og så er det dejligt, at folk er tilbage igen, siger Gitte Vium.

Hun måtte lige som stort set resten af samfundet lukke ned for aktiviteterne i Aktivitetshuset i midten af marts i coronakrisen. Men tiden var dog ikke helt spildt. Huset brugte noget nedlukningen på at få renoveret blandt andet opholdsrum og stuen med nye gulve og maling, og den opfriskning er også blevet taget godt imod af brugerne.

Gitte Vium var selv i gang med pølsetangen, så hun kunne lægge pølser på paptallerkner, som brugerne kunne fortære i haven enten i skyggen under træerne eller i den lune sommersol, der fandt vej ned i haven bag huset.

Annonce

Ingen nedgang i brugere

Lederen af Aktivitetshuset glæder sig over, at det nu igen er muligt at kunne holde åbent for brugerne.

- Vi har ikke oplevet nogen nedgang i antallet af brugere. Det er stort set de samme, der kommer her stadig, men der er også kommet et par nye. Men det er dejligt, at vi nu også kan have brugerne inde i huset, så de ikke kun skulle stå udenfor. Det er dejligt, at vi kan det igen, og jeg har glædet mig vildt til det, siger Gitte Vium.

Hun har også mærket et behov blandt brugerne for at komme tilbage. I løbet af nedlukningen har hun nogle gange set brugere, der på en gåtur har taget et kig ind ad vinduerne for at se til det personale, der stadig var på arbejde.

Men det har også haft en vigtig social funktion for brugerne, at der igen er åbent, selv om der stadig er begrænsninger på, hvor mange der kan være indendøre ad gangen. Afstandskravene om, at der skal være mindst en meter mellem brugerne er også stadig gældende.

- For nogle brugere er det vigtigt at få et klem eller et klap på skulderen. Men det er ikke noget, vi gør, og jeg synes, der er en god forståelse blandt brugerne for det, siger Gitte Vium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce