Annonce
Lokalavisen Lemvig

Den første stork er landet - nu venter man på nummer to

Storkeparret ved Bækmarksbro ved Bækmarksbro ankom sidste år meget sent til reden i Bækmarksbro, men det lykkedes alligevel at få en enkelt unge på vingerne. Arkivfoto: Benny Gade
Mandag eftermiddag slog den første stork sig ned hos familien Fjeldgren i Bækmarksbro - nu venter man på den anden
Annonce

Bækmarksbro: Storken er tilbage. I hvert ser det ud til, at den første af de to storke fra Bækmarksbro nu er tilbage på reden og venter på, at magen skal komme.

.- Jeg så den, da jeg kom hjem fra arbejde i eftermiddags. Da stod den på reden, fortæller Louise Fjeldgren, der sammen med Per Fjeldgren er værtsfamilie for storkeparret.

Det er formentligt han-storken, der er kommet først til reden i Bækmarksbro.

- Den har ring om benet, så derfor må det være hannen, hvis det da ikke er en helt fremmed stork, siger Louise Fjeldgren.

Storke ankommer almindeligvis til deres reder på denne årstid. Sidste år ankom de begge meget sent, men besluttede sig alligevel for at forsøge at få unger på vingerne. Og det lykkedes. En enkelt unge kom på vingerne, og dermed er Bækmarksbro blandt de tre steder i landet, hvor man kan se ynglende storke.

Fuglene slog sig ned i en 30 år gammel storkerede, der allerede var meget forfalden og stod på en pæl, der skulle væltes. Nu valgte man i stedet at sikre pælen, så storkene fik en chance, hvilket altså lykkedes. I løbet af vinteren er der rejst en ny og lidt højere mast med en ny storkerede på toppen. Hvis alt går vel, vil der derfor blive endnu bedre indsyn til reden for gæster på Holmgårdvej.

De første storkepar i Smedager i Sønderjylland er allerede i gang med ynglesæsonen. Det første æg er lagt, men storkene i Bækmarksbro har muligvis valgt en anden trækrute og har derfor haft behov for at vente på bedre vejr, inden de kunne fortsætte turen til Danmark. Nu krydser alle blot fingre for, at hunstorken også snart dukker op.

Måske kan du selv se storken? Livet i reden bliver streamet døgnet rundt gennem et samarbejde mellem storkene.dk og tvmidtvest.

Klik her for at se reden

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce