Annonce
Lokalavisen Lemvig

Den gode mad er en del af oplevelsen på Harboøre Hotel

Alex Olesen fra Harboøre Hotel holder hvert år flere faste arrangementer med mad og musik, men det er stadig mad ud af huset, der er hotellets største aktivitet. Arkivfoto
Mad ud af huset og selskaber er fortsat grundpillerne i driften på Harboøre Hotel, der supplerer med musikarrangementer og værelsesudlejning
Annonce

HARBOØRE: - Jeg synes, at det er forskellige oplevelser, som de tre kultursteder i Harboøre tilbyder. På Harboøre Hotel vil der altid være mulighed for at nyde god mad i forbindelse med arrangementerne, fortæller Alex Olesen, der sammen med Janny har drevet hotellet siden 2005 - et hotel, der blev bygget tilbage i 1899, og som Janny og Alex overtog efter Kirsten og Kristen Olesen.

Der er mange faste traditioner på Harboøre Hotel. Der er for eksempel en vildtaften i februar med spisning og irsk folkemusik, og en bluesaften er også et fast årligt arrangement, ligesom der igen i år holdes julefrokost med musik af Ole & Elo.

- Vi har 4-6 arrangementer om året - afhængigt af de muligheder, der byder sig for at hente kunstnere til hotellet. Det kan både være til de intime koncerter, hvor vi har plads til knap 200 spisende gæster i salen, men det kan også være en stå-koncert, hvor vi kan have cirka 400 tilhørere - og så har vi jo haft Poul Krebs i haven de seneste to år, oplyser Alex Olesen.

Han så gerne endnu flere up-coming-musikere på denne lokale scene, og det passede derfor perfekt, at Poul Krebs i år havde taget to forholdsvis ukendte knægte med på scenen.

- Jeg vil gerne give de unge musikere mulighed for at spille foran et publikum på Harboøre Hotel, for det fortjener de, men naturligvis skal der også være økonomi i at afholde koncerterne, siger Alex Olesen.

Annonce

En livsstil at drive et hotel

- Mad ud af huset er fortsat vores største enkelt-aktivitet. I de travle weekends leverer vi 4-500 kuverter ud af huset, og vi får flere og flere steder i Lemvig, hvor vi er partnere og leverer mad til forskellige festlige lejligheder. Det er et god udstillingsvindue for os. Derudover har vi rigtig mange selskaber på hotellet - både de helt lokale familiefester og gæster udefra, der ønsker at holde festen i Harboøre, oplyser Alex Olesen.

Harboøre Hotel oplever også en stigende efterspørgsel på værelsesudlejning.

- Jeg tror, at det er en aktivitet, der vil vokse i de kommende år, og det skal vi naturligvis være forberedte på, siger Alex Olesen.

Han lægger ikke skjul på, at det er en særlig livsstil at være indehaver af et hotel som Harboøre Hotel.

- Der er jo mange arbejdstimer - og ofte på de lidt skæve tidspunkter, forklarer han.

Næste større arrangement på Harboøre Hotel er de to julefrokoster.

- Så holder vi i øvrigt Owen Hotel torsdag den 5. december. Det er første gang med denne type arrangementer, hvor vi serverer en lækker buffet og gerne vil vise, hvad vi formår, siger hotelejeren fra Harboøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce