Annonce
Lokalavisen Lemvig

Den hurtigste kvinde: Kvik nordmand på ski

Den norske langrendsstjerne, Therese Johaug, vandt Byløbet i 2006 og har stadig løbsrekorden for kvinder. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Annonce

Lemvig: På en sensommeraften i 2006 skulle man formentlig være særdeles godt kendt inden for langrend for at vide, at en kommende verdensstjerne deltog i Byløbet.

En 18-årig blond kvinde fra udkanten af Oslo løber fra hele feltet og det i så højt et tempo, at hun også slår løbsrekorden, der stadig står i dag. 19.02 minutter brugte hun om at løbe de 5,3 kilometer rundt i den vestlige del af Lemvig.

Bare et halvt år senere begynder hendes navn at dukke op på sportssiderne. Og det i en helt anden idrætsgren. Den 18-årige løber har nemlig et stort talent inden for langrend, og Therese Johaug blev overraskende nummer tre på 30 kilometer fællesstart i klassisk stil ved VM i Sapporo i Japan. Det blev indledningen på en stor karriere inden for langrend, hvor hun har henteet 10 gange VM-guld, to sølv- og i alt tre bronzemedaljer. Hun har også et komplet sæt af OL-medaljer, vundet ved vinterlegene i Vancouver og Sotji i 2010 og 2014.

Men der har også været nedture for Therese Johaug. I efteråret 2016 blev hun anklaget og dømt for doping, da en læbepomade, som den norske landsholdslæge havde forsynet hende med, indeholdt et forbudt præparat. Hun er vendt dog tilbage i langrendssporet i den forgangne sæson.

Selv om det er langrend, der er Therese Johaugs idrætsgren, kan hun stadig løbe meget stærkt. I begyndelsen af august blev hun suveræn vinder af de norske mesterskaber på 10.000 meter på bane. Med tiden 32.20 minutter var hun to et halvt minut hurtigere end nummer to ved løbet. Tiden var samtidig den 15.-hurtigste, der er løbet af en europæisk løber i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce