Annonce
Lokalavisen Lemvig

Denne gang blev der ikke helt udsolgt af værdibeviser hos Lemvig Handel

Handels- og eventchef Mai Lindgaard: Selv om der ikke var helt udsolgt af værdibeviser denne gang, så vidner det stadig om stor opbakning til de lokale butikker. Arkivfoto: Morten Stricker
Der blev ikke helt udsolgt, da Lemvig Handel for anden gang i år uddelte værdibeviser for 100.000 kroner.
Annonce

Lemvig: To gange i år har Lemvig Handel uddelt værdibeviser for dels at styrke den lokale handel under coronakrisen og dels sige tak til de mange trofaste kunder, der bakker op om de lokale butikker.

I slutningen af maj var de 1100 værdibeviser til en samlet værdi af 110.000 kroner væk i løbet af tre af de fire planlagte udleveringsdage.

I anden omgang var der ikke helt så stor rift om værdibeviserne, selv om det stadig gik meget godt. I tre dage i skolebørnenes efterårsferie kunne der uddeles værdibeviser for sammenlagt 100.000 kroner til 33 butikker i Lemvig Handel.

- Vi havde igen en god kampagne, men der blev ikke helt udsolgt denne gang. Men det var tæt på, siger Mai Lindgaard, der er handels- og eventchef i Lemvig Kommune.

Annonce

Var lidt anderledes

De to uddelinger adskilte sig lidt fra hinanden. Her i anden omgang var det nemlig ikke boner fra alle medlemsbutikker i Lemvig Handel, der kunne udløse et værdibevis. Det var nødvendigt med et køb i en af de 33 deltagende butikker, før man kunne få et værdibevis. Hvis man havde en bon på 500 kroner, kunne man få et værdibevis på 100 kroner.

- Denne gang var f.eks. supermarkederne ikke med, og det har nok haft en betydning. Men det er stadig flot, at vi fik udleveret næsten alle 1000 værdibeviser. Det vidner om stor opbakning til de lokale butikker, siger Mai Lindgaard.

Hun kan konstatere, at der var fint gang i handelslivet i både Lemvig og Thyborøn i efterårsferien.

- Det var helt tydeligt, at der var mange gæster i egnens sommerhuse, og de benyttede sig flittigt af de forskellige aktiviteter, der var i både Lemvig og Thyborøn. Og så spiller det selvfølgelig også positivt ind, at vejret var så godt i efterårsferien, siger Mai Lindgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce