Annonce
Lokalavisen Lemvig

Det er som at se køerne komme på græs

De Grønne Spejdere i Lemvig har fået stort set alle børn tilbage efter det igen er blevet muligt at lave fritidsaktiviteter. Privatfoto: De Grønne Spejdere, Lemvig
De grønne spejdere i Lemvig har holdt fast i antallet af medlemmer, og med et øget forsamlingsforbud kan man arbejde på at rekruttere flere medlemmer

Lemvig: Der bliver holdt god afstand, når de grønne spejdere er i gang med deres aktiviteter på den ugentlige mødedag.

Men det er stort set også den eneste ændring, der er sket for spejderne efter de igen har fået mulighed for at vende tilbage oven på nedlukningen af fritidsaktiviteterne som følge af corona-restriktionerne.

- Når jeg har set vores medlemmer sammen med vores ungledere har det næsten været som at se køerne komme på græs igen. De har ventet meget på at kunne vende tilbage, og jeg synes, man har kunnet mærke på børnene, at de har været coronatrætte og savnet at være sammen med deres venner igen, siger Martin Friis, der er gruppeleder for De grønne Spejdere i Lemvig.

Hans gruppe har formået stort set at holde fast i medlemstallet på trods af de knapt tre måneder, hvor det ikke var muligt at samles i større grupper.

- Det er gået godt med at komme i gang igen, og vi har stort set fået alle børn tilbage. Der har været nogle enkelte, der ikke havde været opmærksomme på, at vi var begyndt igen, men dem har vi fået samlet op, siger Martin Friis, der har omkring 25 børn og ledere.

I løbet af kort tid vil det være muligt at samles op til 50 personer udendørs, og det vil gøre arbejdet som spejderleder lidt lettere. Men samtidig håber Martin Friis også, at det kan være muligt at få endnu flere til at få øjnene op for spejderlivet.

- Vi kommer ikke længere til at skulle være helt så opmærksomme på, hvor mange vi er samlet til aktiviteterne. Samtidig vil det også være muligt for os at begynde at rekruttere børn og leder igen, da vi kan være samlet flere, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce