Annonce
Lokalavisen Lemvig

Det var mig der blev reddet - og det var anden gang...

Freddy Holm fik genoplivet mindet om den dramatiske situation, der nær havde kostet ham livet for 70 år siden, da han læste Lokalavisen i sidste uge. Faktisk var det anden gang, han var tæt på at drukne i Lemvig Havn. Første gang var han kun fire år, og han blev reddet af en tysk soldat. Foto: Lars Kamstrup
Freddy Holm fik genkaldt uhyggelige oplevelser fra sin barndom, da han læste Lokalavisen i sidste uge
Annonce

Harboøre/Lemvig: Freddy Holm bor på Sandsgårdsvej i Harboøre, og han fik nærmest et chok, da han sidste tirsdag åbnede Lokalavisen. Her var en artikel om en gammel historie, som de frivilige på Bovbjerg Fyr havde fundet i en tidligere fyrmesters dagbogs-optegnelser.

Det var om en 9-årig dreng, der blev reddet, da han faldt i vandet i Lemvig Havn engang i 1950'erne, og kun fordi hans lillebror råbte op, opdagede en 14-årig dreng, hvad der foregik. Han reddede den 9-årige Freddy Holm, efter denne var forsvundet fra vandets overflade, og det lykkedes at genoplive ham. De frivillige ville gerne høre, om der var nogle, der kendte de implicerede. Det gør Freddy Holm, for han var nemlig hovedpersonen.

- Jeg har fortrængt det i mange år, men det kom som en spand kold vand, da jeg åbnede Lokalavisen og læste det. Det er ikke noget, vi snakkede om i min familie dengang, og det var jo noget af et trauma for mig, så jeg har på en måde gemt det væk. Men faktisk var det anden gang, jeg var meget tæt på at drukne i havnen, fortæller Freddy Holm.

Freddy Holm voksede op i Havnegade i en familie, der efterhånden fik ni børn. Havnen var legepladsen for alle børn i Lemvigs midtby dengang.

- Der var ingen, der holdt øje med os. Vi var mange børn, og vi legede sammen. Ingen tænkte på, det kunne være farligt, at vi legede på havnen. Vi hjalp også somme tider fiskerne for at tjene de øre, det kostede at komme i biografen, husker Freddy Holm.

Han er født i 1941, og det var i 1950, den omtalte episode fandt sted.

Men allerede i krigens sidste måneder i 1945 gik det galt første gang.

- Min lillebror og jeg gik ude på isen i havnen. Men der var jo fiskere, der havde været ude og hugge deres både fri, så de ikke kom til skade, når isen trykkede. Der var en våge med tynd is, som jeg trådte på. Isen kunne ikke bære en 4-årig, så jeg røg i det kolde vand.

Det var der en tysk soldat på land, der opdagede. Han løb ud på isen og fik fat i den lille Freddy. Han fik ham op og på land og fik ham genoplivet. Freddy kom på sygehuset og kom sig.

Allerede som 8-årig kom han ud at tjene på landet, og han husker, han var i Lomborg og tjente 300 kroner for syv måneders arbejde, og de penge fik forældrene. Mor gjorde rent hos Smedegaard, mens far var havnearbejder.

Så skete det her året efter, da han var ni år

- Der lå en jolle ved beddingen, men den måtte vi ikke låne, selv om vi gerne ville ud på vandet. Så "lånte" vi den. Det var min bror Ole på 6 år og jeg. Der skulle vrikkes med en åre for at komme frem i havnebassinet, og så mistede jeg grebet og røg i vandet. Ole kunne jo ikke gøre noget så lille, han var, men heldigvis kunne han skrige. Arne Berg, der var 14 år, var ude for at se til nogle hyttefade, som fiskeforretningerne på havnen havde liggende i vandet, og han så, hvad der skete. Heldigvis fik han fat i mig, da jeg var gået under, og jeg kom op og blev genoplivet igen. Og igen kom jeg på sygehuset, fortæller Freddy Holm, der fortæller, han var lidt af en kæledægge på sygehuset, når han nu havde været der to gange og havde været ved at sætte livet til.

Som sagt var det ikke noget, der blev snakket meget om i familien. Men den tyske soldat var blevet glad for familien, så han vendte tilbage efter krigen for at besøge den. Og Freddy Holm husker en kæmpe dukke, han havde med til en af Freddys søstre.

Oplevelserne tog ikke Freddy Holms lyst til at være på vandet, og nu har han levet et godt liv og er snart 79 år.

- Nej. Jeg kom på landet igen. Det var hos Nejrup på Kirstinelyst i Nørlem, og når jeg gik på markerne der, kunne jeg høre fiskekutternes særlige lyd, når de sejlede ud på fjorden. Det var det, der trak. Jeg var som 14-årig for ung til at få en søfartsbog, men jeg fik alligevel snakket mig til en hyre som hovmester. Da vi stod ud gennem Thyborøn Kanal, havde jeg fået lavet mad til de andre, men jeg var selv gået til køjs, for jeg var så søsyg. Det gik heldigvis over efter nogle dage.

Det blev så til et fiskerliv med hyrer fra Lemvig, Esbjerg og Thyborøn, og han bosatte sig i Harboøre. Da han gik i land, blev han lastoptager. Det gav gode penge, men kostede også helbredet med en ødelagt ryg, så arbejdslivet sluttede med en invalidepension.

Humøret fejler imidlertid ikke noget, og fortællelysten heller ikke. For tre år siden havde han den sorg at miste sin hustru, men han kan glæde sig over en stor familie.

Og nu er mindet om den dramatiske barndom så kommet op til overfladen igen via historie-interesserede frivillige på Bovbjerg Fyr.

Lillebror Ole, der var med på båden, er død i dag.

Her er min familie fotograferet, da vi var otte børn, fortæller Freddy Holm om dette barndomsfoto fra Lemvig. De blev ni søskende til sidst. Foto: Lars Kamstrup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce