Annonce
Lokalavisen Lemvig

Donation til det nye bytog der tidligst næste år vil futte rundt i Lemvigs gader

Bureauchef Peter Kamp Vestergaard fra Sol og Strand i Vejlby overrækker buket og 20.000 kroner til et nyt bytog i Lemvig til turist- og handelschef Mai Lindgaard. Foto: Allan Damgaard
Sol og Strands lokale bureau har givet 20.000 kroner til Lemvigs nye bytog. Projektet med at skaffe et nyt bytog har vist sig mere kompliceret end først antaget, og det bliver tidligst næste år, at toget kommer til at futte rundt i Lemvigs gader.

Lemvig: Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har fløjtet til afgang mod et nyt bytog, der skal fragte lokale og turister rundt i Lemvigs gader.

Der er nu kommet en donation til bytoget. Det er Sol og Strand Feriehusudlejning i Vejlby Klit, der har givet 20.000 kroner til det nye tog.

Peter Kamp Vestergaard - der er bureauchef og ejerrådgiver hos Sol og Strand i Vejlby - var forleden forbi turist- og handelschef Mai Lindgaard med en buket blomster og checken på de 20.000 kroner.

Annonce

Han kunne blandt andet fortælle, at Sol og Strand hvert år støtter lokale initiativer til glæde for både fastboende og turister.

- Denne gang havde vi i alt 40.000 kroner til uddeling. Jeg udvælger tre projekter blandt de indkomne ansøgninger, og så er det alle feriehusejerne under vores bureau, der stemmer om, hvordan fordelingen af beløbet skal være, siger Peter Kamp Vestergaard.

Det projekt, der får flest stemmer, løber med halvdelen af beløbet, mens de to andre projekter deler den anden halvdel.

- Vi dækker et stort område her fra vestkysten og ind til Hjarbæk Fjord, siger Peter Kamp Vestergaard.

De to andre projekter, der fik tilskud, befinder sig i Ejstrupholm og Virksund.

Kan få glæde af

- Et bytog er virkelig noget, som gæsterne på Lemvigegnen kan få glæde af, så det vil vi gerne støtte, siger Peter Kamp Vestergaard.

Tidligere på året kunne Mai Lindgaard fortælle, at Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har indledt jagten på 450.000 kroner til køb af foreningens eget bytog. Foreningen har tidligere lejet det bytog, der kørte rundt i Lemvigs gader og som var et klart hit hos børnefamilier og f.eks. bedsteforældre og børnebørn.

Det har været temmelig dyrt at leje bytoget, og på grund af prisen har det ikke været i brug så ofte, som foreningen kunne ønske sig.

- Bytoget har tidligere kun kørt i sommerperioden på grund af leje-udgiften. Når vi får vores eget bytog, kan vi bruge det hele året, og det passer fint i tråd med, at vi gerne vil forlænge turistsæsonen og tilbyde aktiviteter i f.eks. vinterferien og efterårsferien, siger Mai Lindgaard, der også forventer, at foreningens eget bytog vil kunne bruges i helt nye sammenhænge.

Annonce

Mere kompliceret

"Projekt nyt bytog" har dog vist sig at være mere kompliceret end forventet.

- Både at finde den rigtige konstruktion af toget og derefter få det produceret kommer til at tage længere tid, end vi havde forestillet os i starten. Samtidig bliver det formentlig også dyrere end det beløb, vi i første omgang havde meldt ud, siger Mai Lindgaard.

Både at finde den rigtige konstruktion af toget og derefter få det produceret kommer til at tage længere tid, end vi havde forestillet os i starten.

Mai Lindgaard, turist- og handelschef

Hun havde håbet, at projektet sådan i store træk kunne være sat på skinner i løbet af indeværende år.

- Men det kommer ikke til at ske. Det kan vi sige med sikkerhed. Jeg tør ikke spå om, hvornår det nye tog vil kunne køre rundt i Lemvigs gader, men det bliver tidligst i 2023. Til gengæld tør jeg godt garantere, at det nye bytog kommer, siger Mai Lindgaard.

Annonce

Finansieringen

Pengene skal skaffes via den lokale crowdfunding, hvor en række lokale virksomheder sammen med Lemvig Kommune er gået sammen om at støtte lokale initiativer. Desuden skal pengene komme fra fonde, sponsorater og donationer som den aktuelle fra Sol og Strand.

Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme har allieret sig med en ekspert fra Midtjyske Jernbane i bestræbelserne på at finde frem til det helt rigtige tog. Det er hensigten, at det nye bytog skal have en vis lighed med det tog, der kører på Lemvigbanen.

Desuden skal det være et el-tog, der vil passe fint ind i fortællingen om Lemvig som en klima-kommune.

Der bliver ikke lejet noget bytog til den kommende sommerperiode. Det sparede lejebeløb skal bruges til købet af foreningens eget tog.


Annonce
Lokalavisen Lemvig

Kendt ejendomsmægler vender tilbage til Lemvig

Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fra ATV til budcykel: Elever ankom i kreative køretøjer til gallafest

Annonce
Lokalavisen Lemvig

HF-elever rundede skoletid af med galla

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Søren Agger lavede Hole-in-one

Lokalavisen Lemvig

DcH Lemvig fik sin første danmarksmester i spor

Lokalavisen Lemvig

Store bededagskvæld på Kabbel

Lokalavisen Lemvig

Ny frisør må leve de første par måneder med tildækket facade

Lokalavisen Lemvig

Fire sogne udvider samarbejde og åbner fælles hjemmeside

Lokalavisen Lemvig

Forventer igen stor interesse for genbrugsmarked på havnen i Lemvig

Annonce