Annonce
Lokalavisen Lemvig

Duelighedsbevis er vejen til oplevelser på vandet

Når man skal styre et skib, er det en god idé at have et såkaldt duelighedsbevis, og det kan man få i Lemvig Sejlklub, der begynder et nyt hold den 5. januar. Arkivfoto
Annonce

Lemvig: Inden man begynder at sejle, er det en god idé at erhverve sig et såkaldt duelighedsbevis, så man har både den teoretiske og praktiske del på plads, når man færdes ude på vandet.

Duelighedsbeviset kan man sikre sig i Lemvig Sejlklub. Den lokale sejlklub tilbyder i perioden januar-april næste år - med start den 5. januar -  undervisning med afsluttende prøver i duelighedsbevisets teoretiske og praktiske del.

Den teoretiske undervisning strækker sig over 14 aftener, hvorefter der aflægges en skriftlig og en mundtlig eksamen. Den praktiske prøve afvikles inden sommerferien efter træning på vandet.

Kurset henvender sig til alle over 15 år, der er har lyst til at få viden om navigation inden sølivet startes op, eller de sejlere der allerede er godt i gang med sejladsen, men aldrig har erhvervet duelighedsbeviset.

Lemvig Sejlklub, der pt. tæller 410 medlemmer, oplever en stor interesse fra både yngre og ældre, der gerne vil lære om sejlerlivet.

Annonce

Teoretisk og praktisk

Ved erhvervelse af duelighedsbeviset får deltagerne et teoretisk og praktisk kendskab til navigation, søfartsregler , sikkerhed til søs og praktisk sejlads.

Sejlklubben har desuden en voksensejlerskole, hvor deltagerne i løbet af en eller to sæsoner opnår færdigheder i at sejle en sejlbåd samt sikkerhed til søs.

Klubben råder over fire skolebåde af typen IF- 26 fod, hvor eleverne sammen med erfarne instruktører fra Lemvig Sejlklub træner hver uge i sejlersæsonen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce