Annonce
Lokalavisen Lemvig

En uforglemmelig oplevelse på det store lærred

André Rieu kan nu opleves på det store lærred i BIO-Huset i Lemvig. Foto: Marcel van Hoorn.
BIO-Huset i Lemvig viser en koncert med André Rieu i hjembyen Mastricht
Annonce

LEMVIG: Med opfordringen "Skal vi danse" er der budt op til en helt forrygende koncert med masser af overraskelser og store mængder af skøn musik, der vil blive hængende i dine ører længe efter, at koncerten er forbi. En perlerække af dejlige kunstnere vil sammen med André Rieu og hans store Johann Strauss orkester give dig minder, der vil sikre det gode humør og livsglæde - uanset om du vil danse med eller ej.

I lighed med en række biografer landet over inviterer Biohuset i Lemvig nu til en virkelig uforglemmelig biografoplevelse med André og hans orkester i deres hjemby Maastricht.

Kun én weekend - lørdag 27. juli kl. 20 og søndag 28. juli kl. 16 - har du mulighed for at opleve André Rieu 2019 Maastricht-koncert "Skal vi danse".

André Rieus årlige koncerter i hjembyen Maastricht tiltrækker fans fra alle verdenshjørner. Middelalderpladsen i byen forvandles til en spektakulær ramme for uforglemmelige koncerter fyldt med humor, sjov og følelser for folk i alle aldre – og, naturligvis, pragtfuld musik.

I år inviterer André Rieu dig til at tage danseskoene på til sin spektakulære koncert i 2019: "Skal vi danse" i sin hjemby.

Du kan danse hele aftenen med André Rieu – de majestætiske valse har været en så stor inspiration for André gennem hele hans karriere, at dens tre-fjerdedels takt på mange måder er blevet pulsen i hans liv. Og i år vil maestroen vække valsene til live med en uforglemmelig aften med musik og dans.

Sommeraftener er perfekte til at danse i, og denne fest må du ikke gå glip af! Vær forberedt på at få fødderne fejet væk under dig af denne magiske fejring af dansen på det store lærred i Biohuset - egnens hyggelige og stemningsfulde biograf.

Vær med, når André Rieu, hans Johann Strauss Orchestra, sopraner i verdensklasse, The Platin Tenors og særlige gæster byder på en magisk biografoplevelse. Du vil som publikum blive inviteret bag scenen og opleve et eksklusivt interview med André og vil, som altid, få nogle skønne overraskelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce