Annonce
Lokalavisen Lemvig

Færre boliger til salg, men de sælges i turbo-fart

Jesper Andersen, Danbolig i Lemvig.
Annonce

Lemvig: Mange boligsælgere i det vestjyske har fået solgt deres bolig i turbofart siden marts. Det viser en opgørelse fra Danbolig over andelen af boliger, som blev sat til salg i marts måned og solgt igen inden udgangen af april.

I landsdel Vestjylland er 29 procent af alle de boliger, som blev sat til salg i marts, blevet solgt igen inden slutningen af april. Det svarer til, at hver tredje bolig var til salg i mindre end to måneder, inden der var fundet en ny ejer.

- Køberne har været hurtige til at sætte dere underskrift på en købsaftale. Det viser, at der er købere i markedet, og selv om landet har været lukket delvist ned siden midten af marts, bliver mange boliger solgt i et hurtigt tempo,” siger Jesper Andersen, der er indehaver af Danbolig Lemvig

Tallene viser også, at der i Vestjylland blev sat 40 procent færre nye boliger til salg i marts og april sammenlignet med samme periode sidste år. Det giver en overset fordel til de sælgere, som vælger at sætte deres bolig til salg nu, fortæller Jesper Andersen.

- Køberne får mindre at vælge mellem, når der bliver sat færre boliger til salg. Det betyder, at boligerne i markedet kan få mere opmærksomhed fra køberne, og at nye boliger til salg får en større nyhedsværdi. Derfor er det et godt tidspunkt at sætte til salg nu, siger han.

- I de seneste uger har nogle boligejere valgt at udskyde deres boligsalg. Det er en forståelig reaktion i betragtning af, at store dele af samfundet har været lukket ned, men tallene viser, at køberne er i markedet, og at mange er hurtige til at skrive under på købsaftalen, siger Jesper Andersen.

Køberne har været parate til en hurtig handel i hele landet, men der er forskel på de forskellige typer af boliger. Ud af alle de villaer og ejerlejligheder, som på landsplan blev sat til salg i marts, er 24 og 25 procent blev solgt igen inden udgangen af april, mens andelen er 35 procent for sommerhuse.

- Det er flotte tal for alle boligkategorierne, hvor især fritidsboligerne skiller sig positivt ud. Vi er lige nu inde i højsæsonen for handel med sommerhuse, og aktiviteten vidner samtidig om, at Coronanedlukningen har gjort sommerhusene endnu mere attraktive som feriedestination, siger Jesper Andersen.

På landsplan har køberne også været parate til en hurtig handel. Her blev 26 procent af de boliger, der blev sat til salg i marts, solgt igen inden slutningen af april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Hør om Lemvigs vinmark

Lokalavisen Lemvig

Motion for hjertet

Lokalavisen Lemvig

Folkedansere starter igen

Lokalavisen Lemvig

Klumme: Sikke en sommer

Lokalavisen Lemvig

Byen fyldes med vægtere

Annonce