Annonce
Lokalavisen Lemvig

Først kom Brøndby - så var det Lemvigs tur

Forretningsfører Brian Nees fra Lemvig GF har iført sig én af de nye støttetrøjer, der skal sælges til fordel for foreningen. Foto: Jesper Lundsgaard
Annonce

Lemvig: Det har tæret hårdt på mange idrætsforeningers økonomi, at stort set al aktivitet i foråret var lukket ned på grund af coronakrisen.

Flere foreninger har lavet forskellige tiltag for at sikre sin økonomiske overlevelse, og fra mandag 20. juli er det også muligt at støtte Lemvig GF.

Foreningen har i samarbejde med tøjsponsoren Hummel lavet en støttetrøje, hvor overskuddet af salget går til klubkassen.

- Vi er faktisk den kun anden klub, som har fået et samarbejde med Hummel om at lave en støttetrøje. Superligaklubben Brøndby IF var i foråret de første, fortæller forretningsfører Brian Nees.

Den grå trøje, der både kan bestilles som T-shirt og sweatshirt, kan bestilles i flere størrelser, og det er også muligt at bestille et eksemplar hos Sport24 i Lemvig, der står for salget af trøjen.

Brian Nees håber, at salget af trøjerne kan give omkring 25.000 kroner til klubkassen, der skal være med til at sikre likviditeten oven på coronakrisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Nu bygger vi bro

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Stilhed og pølser

Annonce