Annonce
Lokalavisen Lemvig

Familiefilm i efterårsferien i Lemvigs biograf

Bio-Huset viser "Far til fire og Vikingerne" i efterårsferien, og selvfølgelig har Lille Per selskab af Bodil. Pressebillede
Annonce

Lemvig: Ferietid er ofte lig med en familiefilm i Lemvigs biograf, Bio-Huset, og den kommende efterårsferie er ingen undtagelse. Her kan man blandt andet se den nye "Far til fire og Vikingerne".

I den nye "Far til fire"-film er den ellers så sammentømrede familie i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders’ særegne opførsel.

Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anders tilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge. I selskab med børnenes feriegæst Olivia tager familien afsted for at få styr på tingene.

Med sig har de selvfølgelig også elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne vikingeøvelser.

"Far til fire og Vikingerne" vises i Bio-Huset fra torsdag den 8. til søndag den 18. oktober kl. 15.

Annonce

Storslået og humoristisk

Ny film på plakaten er også "Tysktime". Siegfried Lenz' klassiker "Tysktime" er kongenialt filmatiseret af Christian Schwochow – i forjættende smukke billeder med Sonja Richter på rollelisten og delvist optaget ved det danske vadehav.

Vi starter lige efter Anden Verdenskrig, hvor den unge Siggi Jepsen er sendt til en anstalt for adfærdsvanskelige unge.

I tysktimen skal han skrive om "Pligtens glæder", men han kan ikke komme i gang med opgaven. Så i stedet begynder han at skrive om sin opvækst i den nordtysk landsby Rugbüll ved den dansk-tyske grænse, hvor hans far er politibetjent og nidkært overvåger, at den lokale kunstner Nansen (bygget over Emil Nolde) overholder nazisternes maleforbud.

Ud over sit frapperende familiedrama byder filmen også en på én gang storslået og humoristisk beskrivelse af marsken og dens befolkning midt i krigens vanvid.

"Tysktime" vises fra torsdag den 8. til onsdag den 14. oktober kl. 17.30.

Til og med onsdag den 14. oktober har Bio-Huset hele tre film programmet. Til og med den dag kan man se sæsonens første Biografklub Danmark-film, Thomas Vinterbergs "Druk".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Klumme: Golden Moments

Annonce