Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fascineret af Leopardstilken

Ove Nielsen i Thyborøn har et flot eksemplar af leopardstilken i sin udestue.

Ove Nielsen på Jegindøvej i Thyborøn har ingen specielle forudsætninger for sin blomsterinteresse. Men han er fascineret af den helt særlige Leopardstilk, der lige nu er på vej til at sætte blomst i udestuen i pensionistboligen i Thyborøn.

Annonce
Ove Nielsen på Jegindøvej i Thyborøn har ingen specielle forudsætninger for sin blomsterinteresse. Men han er fascineret af den helt særlige Leopardstilk, der lige nu er på vej til at sætte blomst i udestuen i pensionistboligen i Thyborøn.
»Det er sjovt at følge, hvordan den næsten vokser fra dag til dag. Især den ene af blomsterne er næsten eksploderet i år,« fortæller Ove Nielsen.
Leopardstilken, der også kaldes »Græde-palme« eller »Kadaver-blomst« er en sagnomspunden og sjælden plante med mange navne. Artsnavnet Amorphophallus er i sig selv sigende, for det kommer af græsk, amorphos, som betyder formløs eller styg, og phallos, som jo betegner det mandlige lem. Det anbefalede danske navn er »leopardstilk«, men den kaldes undertiden også »girafhals«.
Det hele starter med en lille, tør knold. Om vinteren opbevares knoldene tørt, køligt og mørkt, men i det tidlige forår kommer der liv i knoldene: En lille spire kommer frem af knolden, og så skal den puttes i en potte. Efter et par måneder når spiren op over jordoverfladen. I løbet af nogle uger gror den så hurtigt, at man nærmest kan se fremskridt dag for dag.
Jo ældre og større knolden er, jo større vil den vokse sig. I første omgang er den fantastiske plettede stilk i sig selv dekorativ. Efter nogle uger åbner den sit tredelte bladfang. Bladene står over stilken som en omvendt, filigranmønstret paraply, og hele planten ligner i dette stadium en smuk og dekorativ palme. Et-årige knolde vil normalt danne planter på ca. 25-40 cm i højden og derefter stiger det år for år, indtil planten er ca. 6-7 år gammel, hvor den når sin maksimale højde på ca. halvanden meter og sin spektakulære kulmination: blomstringen!
Efter ca. syv år som bladplante kommer den enorme blomst. Der er ingen tvivl om, at det er blomsten har inspireret til både amorphos og phallos i det latinske navn. Blomsten kan minde om en kalla med en lang kolbe i midten af et tragtformet hylsterblad. Leopardstilkens blomst bliver dog kæmpestor - en til to meter i højden. Efter blomstringen sender planten et sidste kæmpeblad op, og derefter dør den. Men den ene knold vil løbende danne sideknolde, som man om foråret kan plante i hver sin potte, og således kan man hele tiden have leopardstilke i forskellige aldre og udviklingsstadier.
Planten er flot og statelig og en nydelse at kigge på i hele sommerhalvåret. Men bedst som man hen mod sensommeren/efteråret tænker, at den er allerflottest, knækker den samme og visner. Efter få dage vil toppen kunne trækkes løs af knolden og smides ud. Herefter tager man knolden op og lægger den i vinterhi et mørkt, køligt og tørt sted, indtil den igen begynder at spire i de tidlige forårsmåneder.
Leopardstilken stammer fra Asien, og af den store rodknold kan man efter sigende lave forskellige udtræk, der bruges som urtemedicin til blandt andet af slå feber ned med. Det kan dog ikke anbefales, at man selv eksperimenterer med disse anvendelser, fordi selve roden i en vis grad er giftig.
»Det er en spændende blomst, men det kræver stor tålmodighed at følge hele udviklingen,« slutter Ove Nielsen, der har cirka 100 stiklinger af leopardblomsten klar i potter.
Annonce

Adresse

,
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce