Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fire kirker går sammen om fælles gudstjeneste på Kabbel Hovedgaard

Vinderup Kirketrio spiller ved den fælles gudstjeneste på Kabbel Hovedgaard torsdag den 29. april kl. 19. Trioen består af brødrene Bent og Torben Aas Kjær (th) samt Jens Dammeyer Sørensen (i midten). Arkivfoto


Nørlem: Kirkerne i Nørlem, Nørre Nissum, Fabjerg og Gudum har indledt et samarbejde om fælles gudstjenester og arrangementer, og torsdag den 29. april kl. 19 finder den første fælles gudstjeneste sted.

Det sker i laden på Kabbel Hovedgaard i Nørlem. Ved at flytte gudstjenesten til den gamle, flotte hovedgård bliver der plads til flere, end der kan være i en af de fire kirker. Det er formanden for Nørlem Menighedsråd, Kirsten Carstensen, der ejer Kabbel Hovedgaard.

- Med de nuværende restriktioner må der være 100 deltagere på Kabbel. Hvis det tal bliver hævet, så melder vi det selvfølgelig straks ud, siger Bettina Reese Tonnesen, der er sognepræst i Nørlem.

Annonce

Alle tre præster i området medvirker ved gudstjenesten. De to andre er Leo Toftgaard fra Nørre Nissum og Ole Vinther fra kirkerne i Gudum og Fabjerg.

Vinderup Kirketrio deltager også i gudstjenesten og vil spille til salmerne undervejs og ligeledes spille både præ- og postludium. Kirketrioen består af brødrene Torben og Bent Aas Kjær samt Jens Dammeyer Sørensen - sidstnævnte har været leder af Lemvig Musikskole og er i dag leder af musikskolen i Holstebro.

Gudstjenesten finder sted aftnen før st. bededag, og her lyder menuen for mange på varme hvede. Derfor har arrangørerne besluttet, at deltagerne i gudstjenesten får en pose hveder med hjem i bedste takeaway-stil.

Der er ingen gudstjenester st. bededag i de fire medvirkende kirker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

Ny forårsbebuder

Annonce