Annonce
Lokalavisen Lemvig

Fiskebutik i Thyborøn er hurtigt blevet en succes

Med den nye placering har Anders Olesen og Sine Maria Steen Jensens fiskebutik fået en mere fremtrædende placering på havnen i Thyborøn. Foto: Allan Damgaard
14. juni er det et år siden, at Sine Maria Steen Jensen og Anders Olesen flyttede deres fiskebutik fra den røde hal til den hvide hal i Thyborøn. Æ' Fiskebutik ligger i samme bygning som auktionshallen, så fisken kan ganske enkelt ikke blive friskere.

Thyborøn: - Vi har fået et såkaldt positivt problem. Køkkenpladsen er blevet for trang. Vi er nødt til at inddrage lageret til køkkenet, og så flytte lageret til en anden placering. Vi har brug for mere køkkenplads til blandt andet at fremstille sandwich på, siger Anders Olesen.

14. juni er det et år siden, at Sine Maria Steen Jensen og Anders Olesen åbnede deres fiskebutik på den nye adresse på havnen i Thyborøn. De flyttede Æ' Fiskebutik fra den røde hal til den hvide hal.

- Vi havde for lidt plads i vores gamle fiskebutik i den røde hal. Vi kunne ikke præsentere fisken og vores produkter på en ordentlig måde. Nu synes vi selv, vi har fået en pæn og indbydende butik, siger Sine Maria Steen Jensen.

Annonce

- Vores gamle fiskebutik lå også lidt gemt væk. Det var ikke alle, der fik øje på den. Nu har vi fået en helt anderledes attraktiv placering, siger Anders Olesen.

De havde længe haft kig på netop dén placering til deres fiskebutik, og de var derfor glade, da muligheden bød sig.

Dermed hænger deres aktiviteter også fint sammen. I den røde hal - eller Æ' Rø'e hal som den kaldes på disse kanter - har de restauranten Fiskehallen, en iskiosk og Havneknejpen, og i den hvide hal finder man både fiskebutikken og fiskeeksportfirmaet Wellfish, som Anders Olesen etablerede i 2006 og for fire-fem år siden flyttede til den nuværende placering i den hvide hal.

Hænger godt sammen

- Man må sige, at vores aktiviteter hænger godt sammen. Vi køber den friske fisk på auktionen om morgenen, og så bliver den fileteret og udskåret i vores eksportfirma. Her tager vi det fisk fra, vi skal bruge i både butikken og restauranten, inden vi sender fisken til vores kunder i f.eks. Spanien og Sverige. Det kan ikke lade sig gøre at få friskere fisk, siger Anders Olesen.

Både Wellfish og fiskebutikken ligger i samme bygning som auktionshallen, og dermed kommer den friskfangede fisk ikke ud af bygningen, inden den lander i fiskebutikkens køledisk.

- Vi har mellem 20 og 30 forskellige slags fersk fisk hver dag, siger Anders Olesen.

Her er Jeppe Eskildsen i gang med at ekspedere i Æ' Fiskebutik. Det er hans far, Jørgen Eskildsen, der er daglig leder af fiskebutikken. Foto: Allan Damgaard

- Vi flyttede vores fiskebutik kort tid efter, at coronaen lammede hele verden. Det gav en vis usikkerhed. Men vi må sige, at vores fiskebutik har fået en rigtig flot start. Der er stor opbakning fra lokalbefolkningen, og folk kommer også kørende længere væk fra for at handle hos os. Det kan f.eks. være fra Holstebro og Herning, og vi har også oplevet en kunde fra Silkeborg, der købte ind til både sig selv og flere af naboerne, siger Sine Maria Steen Jensen.

Annonce

Flere turister

Om sommeren er det også mange turister, der lægger vejen forbi.

- Vi kan sagtens mærke der stigende antal turister i Thyborøn, og jeg synes også, vi har meget at byde på herude, siger Anders Olesen.

- Vi har fået flere og flere specialiteter. Vi har lavet en såkaldt tapasdisk, og her er der også stor interesse for produkterne, siger Sine Maria Steen Jensen.

De har omkring 15 faste medarbejdere året rundt til de forskellige aktiviteter. I højsæsonen stiger antallet af medarbejdere eksplosivt.

- Vi forventer at skal have cirka 75 medarbejdere på lønningslisten i løbet af året. Mange af dem arbejder her i kortere tid i løbet højsæsonen, siger Anders Olesen.

Sæsonarbejderne er typisk unge, der studerer i de større byer og har brug for at tjene penge i sommerpausen fra studierne.

Annonce

60 ungarbejdere

- Vi har mange trofaste unge, der vender tilbage til os sommer efter sommer. Og det er jo dejligt. Det er ikke kun unge fra Thyborøn. Det er også fra andre byer i kommunen, siger Sine Maria Steen Jensen.


Vi har mange trofaste unge, der vender tilbage til os sommer efter sommer.

Sine Maria Steen Jensen, Fiskehallen m.v.


De kan dog mærke, at det er blevet lidt sværere at skaffe det nødvendige antal ungarbejdere - i år skal der skaffes cirka 60.

- Vi har endnu ikke hyret alle dem, vi skal bruge, så selv om vi heldigvis har mange kontakter, så bliver det lidt sværere i år, forudser Anders Olesen.

Sine Maria Steen Jensen og Anders Olesen har fire piger i alderen 16-25 år, og de hjælper også til med de mange gøremål i sommertravlheden.

Fiskehallen blev grundlagt i 1998.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Ny vinbutik åbner med gadefest

Annonce
Annonce
Lokalavisen Lemvig

Sognepræst står for den sidste solnedgangs-fællessang

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Lemvig

ET4U lancerer et nyt mødested kaldet Tanken

Lokalavisen Lemvig

Bille August-film om Karen Blixen

Lokalavisen Lemvig

Rundvisning på Hotel Lidenlund

Lokalavisen Lemvig

Ganefryd i Lemvig står til at lukke - der er ikke fundet en køber

Lokalavisen Lemvig

Fiskedagen i Thyborøn er igen i år spredt ud på flere dage

Lokalavisen Lemvig

Så ruller Lemvigs bogbus igen - markeres med genåbningsfest

Lokalavisen Lemvig

Solvej giver koncert på Turskær

Lokalavisen Lemvig

Aftentur til Kabbel-fredningen

Lokalavisen Lemvig

Tidligere ejer klippede den røde snor til Tuskærs nye flisegang

Lokalavisen Lemvig

Organist-jubilæum kan nu fejres

Lokalavisen Lemvig

Thyborøn går også i blomsterbuketter

Lokalavisen Lemvig

Hun har tegnet og malet 111 af Fjaltrings huse

Lokalavisen Lemvig

Mindeord om Gudmund Jensen

Lokalavisen Lemvig

Ren afslapning på Kirketorvet: Byens grønne oase

Lokalavisen Lemvig

Friluftsgudstjeneste med søndagens flotteste altertavle

Lokalavisen Lemvig

"Bibliotekarens bedste": Spændende ferielæsning til børn og unge

Lokalavisen Lemvig

Lemvig-dreng udgiver skæbneberetninger

Lokalavisen Lemvig

Dansk film og animationsfilm i Bio-Huset

Lokalavisen Lemvig

Krabbes Begravelsesforretning har fundet den perfekte placering i Lemvig

Lokalavisen Lemvig

Billetter rives væk til revy

Lokalavisen Lemvig

Solgården og Søparken i Lemvig: To nye pavilloner til glæde for beboere og pårørende

Annonce